Ingen sabotage Af uddannelseschef Mette Ringsted, Dansk Arbejdsgiverforening Politikens behandling af erhvervsuddannelserne i torsdagens leder er præget af en bemærkelsesværdig konservativ og fastlåst tilgang til behovet for nye tiltag.

Lederen henviser til, at det danske erhvervsuddannelsessystem er et af verdens bedste - ikke mindst takket været vekseluddannelsesprincippet, hvor uddannelserne foregår på skift på skolebænken og i virksomhederne. Det er DA fuldstændig enig i, men at tro, at man kan sikre systemet for fremtiden ved at lægge armene over kors og undlade at forny uddannelser i takt med ændrede behov, det er meget kortsigtet. Alene problemet med de mange unge, der ikke kan få rigtige praktikpladser, men henvises til skolepraktik, gør, at der må ske ændringer.

Avisens grundholdning er, at virksomhederne skal stille et ubegrænset antal praktikpladser til rådighed - uanset om der er behov for den pågældende arbejdskraft eller ej. Og såfremt elevernes frie valg ikke kan imødekommes med rigtige praktikpladser, skal arbejdsgiverne finansiere skolebaseret praktikundervisning som alternativ.

Problemet er ikke, at virksomhederne skal betale for uddannelsen af unge. Problemet er, at virksomhederne skal betale for uddannelser, der ikke er brug for, og at de unge lokkes ind i uddannelser, de ikke får tilstrækkelig nytte af. Det er et samfundsmæssigt problem, at udbyttet af skolepraktikken sidste år var 2.260 svendebreve til elever, der enten startede eller afsluttede uddannelsen via skolepraktik. Udgiften hertil var 1,1 mia. kr. Det svarer til, at hver uddannelse har kostet godt 486.000 kr. - og dermed lægger skolepraktikken, i modsætning til hvad Politiken fremhæver, beslag på flere uddannelseskroner end de fleste andre uddannelser.

Uanset om det er staten eller arbejdsgiverne, der lægger penge i kassen, må det være tydeligt for enhver, at denne milliard kan anvendes mere målrettet og med større effekt.

Politiken refererer også resultaterne af en ny rapport der analyserer skolepraktikelevernes beskæftigelse og når på den baggrund frem til, at skolepraktikken bringer næsten lige så mange i job som den almindelige praktik. Det kan kun skyldes, at Politiken ikke har nærlæst rapporten. Af 10 elever, der begynder uddannelsen i skolepraktik, falder fire fra. Af de resterende seks opnår 3 job. Blandt elever med praktikpladsaftale ender seks med job.

Én af årsagerne hertil er, at optaget til skolepraktik ukritisk har fået lov at fortsætte, uanset om der har været ledighed i området.

Det ses f.eks. på beklædningshåndværkeruddannelsen, hvor der ved udgangen af sidste år var 12 gange så mange i skolepraktik, som der var uddannelsesaftaler i løbet af året. På denne uddannelse er der nu indført adgangsbegrænsning. At det skulle være en ulykke, som påstået af Politiken, er vanskeligt at se. Jobbene er i stort omfang flyttet til udlandet, og det er at snyde de unge at opretholde en stor kunstig kapacitet på dette område.

Omvendt er der andre uddannelser, hvor skolepraktik kan bidrage til at modvirke f.eks. konjunkturbetingede praktikpladsproblemer - og derfor er DA åben over for at beholde denne uddannelsesmulighed i et begrænset omfang.

At kalde de overvejelser, som arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere gør sig, for sabotage, er derfor helt urimeligt. Vi kender kvaliteterne i erhvervsuddannelserne - ja man kan roligt sige, at vi i høj grad er afhængige af dem, og derfor skal vi nok også passe godt på dem.
Bragt i Politiken 12. marts 2003
KONTAKT
Publiceret:
12. marts 2003