Ældre tidligere og længere på pension Danskerne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet trods stigende levealder. Alt for mange myter præger debatten om ældre og arbejdsmarkedet, viser nye analyser fra DA Dansk Arbejdsgiverforening offentliggør den 23. maj 2003 rapporten Ældre og Arbejdsmarkedet.

Rapporten indeholder en række analyser i lyset af den demografiske udvikling med færre yngre og flere ældre - eller med andre ord: den betydelige risiko for, at færre erhvervsaktive skal forsørge flere uden for arbejdsstyrken.

Rapporten gør desuden op med en række myter om ældres situation og forhold til arbejdsmarkedet.

50-59-årige har de seneste år klaret sig godt på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af rapporten, at efterlønsordningen tydeligvis for langt de flestes vedkommende er en tidlig selvpensionering på økonomisk attraktive vilkår.

Det ses ved det bratte fald i tilknytningen til arbejdsmarkedet, når man bliver 60 år og dermed har mulighed for at gå på efterløn.
Kort fra rapporten Ældre og Arbejdsmarkedet:
  • Danskerne modtager offentlig finansieret pension i 5 år mere end i 1970
  • Var det gennemsnitlige antal pensionsår fastholdt på samme niveau som i 1970, var arbejdsstyrken i dag 175.000 personer større
  • Flere går på efterløn end forudsat før efterlønsreformen fra 1998. Reformen har derfor ikke haft den ønskede effekt
  • 8 ud af 10 i 50-59-års alderen er i beskæftigelse.
  • 50-59-årige er den gruppe, hvor beskæftigelsen er steget mest
  • 50-59-årige er mere tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre kolleger
  • Ældre bliver ikke hyppigere afskediget end deres yngre kolleger
  • 7 ud af 10 blandt de 60-66-årige er ikke længere i arbejde
  • 2 ud af 3 går på efterløn direkte fra beskæftigelse
  • 4 ud af 5 går - efter eget udsagn - frivilligt på efterløn
  • Kun syv procent har - efter eget udsagn - et dårligt helbred, inden de går på efterløn
Direktør Henrik Bach Mortensen siger:

Alene over de næste 8 år vil den ændrede befolkningssammensætning medføre 70.000 flere på folkepension eller efterløn blandt 60-66-årige.

Det er en fantastisk stor udfordring at få vendt den udvikling.

Brugen af efterlønsordningen er stadig en betonklods om benene på det danske velfærdssamfund, trods en reform af ordningen i 1998.

Det seneste skøn er, at der i 2004 vil være 192.000 efterlønsmodtagere, hvilket koster statskassen 24 milliarder kroner.

De penge kunne efter vores mening bruges langt bedre.

Rapporten Ældre og Arbejdsmarkedet viser desuden, at der er mange myter forbundet med det at have en vis alder.

For eksempel er det de yngre medarbejdere, der har størst grund til bekymring i forhold til eventuelt at miste jobbet.

Hvis en ældre mister arbejdet, så er det umiddelbart sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Et væsentligt bidrag hertil er en række særordninger for ældre, som politisk er motiveret som beskyttelse af ældre. Men de har i stedet udviklet sig til at være et værn mod beskæftigelse.

Grundlæggende viser rapportens analyser, at vi står over for et valg mellem ringere offentlig service og/eller højere skatter, eller også må vi som befolkning ændre adfærd og blive længere på arbejdsmarkedet som selvforsørgende, end tilfældet er i dag.
Arbejdsmarked
23. maj 2003
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LÆS MERE
Ældre & arbejdsmarkedet