Fremtidens uddannelser skal være fleksible Af uddannelseschef Mette Ringsted, Dansk Arbejdsgiverforening I et læserbrev i Børsen den 17. juni 2003 efterlyser Per Skovgaard Andersen - formand for Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler - erhvervslivets bud på fremtidens erhvervsuddannelser.

I lyset af , at arbejdsmarkedets parter - med deltagelse af blandt andet skolelederorganisationerne - i de seneste år har afsluttet to udvalgsarbejder med henblik på fornyelse af de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, forekommer skolelederforeningens efterlysning ubegrundet.

Gennem udvalgsarbejdet, høringer og ved mange andre relevante lejligheder har erhvervslivet netop givet sine bud på, hvordan fremtidens erhvervsuddannelser bør se ud.

Hovedbudskabet er, at erhvervsuddannelserne (EUD) skal have rammer, der sikrer, at uddannelserne til enhver tid passer til eller hurtigt kan tilpasses arbejdsmarkedet og ikke mindst muligheden for efterfølgende beskæftigelse.

Og med ca. 80 forskellige erhvervsuddannelser fordelt på endnu flere brancher under konstant udvikling er der behov for forskellige og fleksible løsninger.

De seneste års ændringer i EUD har det sigte, at de faglige udvalg - der er ansvarlige for tilrettelæggelsen af uddannelserne - får så vide og fleksible rammer som muligt for at kunne tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov.

Med de seneste ændringer af erhvervsuddannelserne er erhvervslivet kommet et pænt skridt ad vejen, men der er stadig plads til flere forbedringer. Også selv om et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget en række væsentlige ændringer i erhvervsuddannelseslovgivningen. Blandt andet på baggrund af de input fra erhvervslivet som Per Skovgaard Andersen ellers efterlyser.

Erhvervslivet ønsker f. eks. ændringer i erhvervsuddannelsernes indledende forløb - de såkaldte grundforløb.

Grundforløbene er i dag i meget faste rammer forankret i 6 fælles indgange. Denne organisering fungerer ikke hensigtsmæssigt, fordi eleverne starter på skolen med forskellige forudsætninger. De faste rammer betyder nemlig, at alle elever på trods af forskellige udgangspunkter i for høj grad proppes ned i den samme uddannelsesskabelon.

Og når vi er ved skolerne, så er virksomhederne i høj grad fokuseret på kvaliteten og omfanget af den daglige undervisning på de tekniske skoler.

I en tid, hvor de tekniske skoler skærer ned på antallet af lektioner og undervisningsdage, skaber det meget bekymring, at skolerne desuden har introduceret en ny pædagogik under betegnelsen lærerfri undervisning.

Der er ingen tvivl om, at kravene til de tekniske skoler om effektiviseringer af undervisningen er ganske betydelige.

Men de tekniske skoler kunne måske i højere grad give et bud på, hvorledes undervisningen i fremtiden kommer til at bestå af 37 timers reel undervisning om ugen svarende til det, som eleverne arbejder i på virksomheden.

Skal man bevare og forsvare vekseluddannelsesprincippet, hvor eleverne på skift er på virksomheden og på skolebænken, skal kvaliteten begge steder være den bedste.

Det er erhvervslivet meget opmærksom på, ligesom en lang række fagspecifikke ønsker og krav fra de faglige udvalg næppe kan være forbigået de tekniske skolelederes formands opmærksomhed.
Bragt i Dagbladet Børsen 20.06.2003