Efter samfundets behov Optaget på de videregående uddannelser skal tilpasses samfundets behov. Af uddannelseschef Mette Ringsted, Dansk Arbejdsgiverforening 48.000 unge er netop blevet optaget på en videregående uddannelse, hvoraf mange risikerer, at uddanne sig til ledighed. Men tilsyneladende vil ingen sikre dimensionering af de mange uddannelsesmuligheder, man kan vælge imellem.

Universiteternes optagemønster på de videregående uddannelser fortsætter næsten uændret. Der optages for mange på de humanistiske fag, hvor erfaringer viser, at det er alt for svært at opnå beskæftigelse trods mange års studie.

Derfor er det er relevant at spørge, om det er en samfundsmæssig rigtig prioritering, når man i et større perspektiv har beskæftigelsesmulighederne for øje.

Et notat, som Videnskabsministeriet offentliggjorde tidligere på året, viser, at hver anden nyuddannet humanist kan se frem til over et års ledighed efter endt uddannelse.

Samme notat viser, at humanister - lige som f.eks. teologer og arkitekter - har en betydelig overledighed i forhold til andre nyuddannede grupper. Vel at mærke igennem mange år, hvilket viser, at det ikke kun er et spørgsmål om et par årgange, hvor ekstraordinært mange søger bestemte uddannelser.

De nyoptagne humanister kan meget vel havne i samme situation, og det er uholdbart. Hverken samfundet eller den enkelte er tjent med at bruge tid og ressourcer på at uddanne sig til lang tids ledighed.

Derfor er det tid til at erkende, at der er behov for en mere aktiv indsats for at dimensionere uddannelserne til samfundets behov.

For en ny studerende med udsigt til i gennemsnit knap syv års studie kan fremtiden synes fjern. Og selv om det er vanskeligt at spå - særligt om fremtiden - kan man blive tilstrækkelig sikker i sin vurdering af fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft ved at kigge nogle år bagud. Og det tegner billedet sig for mange nyuddannede humanister sig ikke særlig godt.

Samfundet må derfor sætte nogle realistiske rammer for det valg af uddannelse, som de unge foretager - både med hjerte om med hjerne.

For uanset en aktuel tendens til stigende ledighed, så står arbejdsstyrken foran et stort fald, hvis ikke danskernes erhvervsdeltagelse ændres markant.

Det stiller det klare krav til, at udbuddet af uddannelser afspejler efterspørgslen efter veluddannet arbejdskraft. Det er nemlig ikke alene antallet af hænder, der afgør fremtidens arbejdsstyrke, men i højere grad mængden af arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

Et effektivt uddannelsessystem, der formår at uddanne den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet og samfundet som helhed har behov for, er derfor alfa og omega i en situation, hvor arbejdsstyrken er under stigende pres.

At danske unge bruger længere tid i uddannelsessystemet end unge i andre lande, gør ikke situationen bedre. Reducerede man den gennemsnitlig studietid med blot seks måneder til 6,25 år, så ville det øge arbejdsstyrken med 10.000.

Udsigten til ledighed efter endt studie kan meget let blive en yderligere forsinkende faktor. Når eksempelvis humanistiske universitetsstuderende har stor risiko for at blive ledige efter endt studium, risikerer vi, at de trækker uddannelsestiden endnu længere ud.

Det er det stik modsatte, som samfundet har brug for - nemlig at unge motiveres til at tage de uddannelser, der er brug for på arbejdsmarkedet - og at de gennemfører uddannelserne uden svinkeærinder.
Bragt i Jyllands-Posten den 31. juli 2003

KONTAKT
Publiceret:
31. juli 2003