Vismænd med visioner DA opfordrer til bred debat om det samlede uddannelsesbehov Af Mette Ringsted, uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening Efterårets vismandsrapport har uddannelse som tema. Et af vismændenes grundlæggende spørgsmål er, om uddannelsessystemet leverer resultater, der står mål med investeringerne.

De giver ikke selv et entydigt svar, men peger dog på, at nogle uddannelser er langt mere hensigtsmæssige for både samfundet og den enkelte end andre. Hvis de årlige investeringer i uddannelse på 123 mia. kr. skal anvendes bedre, forudsætter det først og fremmest, at uddannelsessystemet er rettet mod arbejdsmarkedet - eller som vismændene skriver, at:
  • unge vælger uddannelser, der er samfundsmæssigt hensigtsmæssige
  • unge får relevant og dækkende information om efterfølgende beskæftigelses- og lønmuligheder
  • uddannelsesinstitutionerne forbedrer uddannelserne og sikrer, at nyuddannede har den viden, der efterspørges på arbejdsmarkedet
  • arbejdsgivere og ansatte i fællesskab sikrer efteruddannelse af arbejdsstyrken
En netop indgået politisk aftale om begrænsning af skolepraktikken sender ligeledes et klart signal om, at ikke alle erhvervsuddannelser er lige perspektivrige, og om at de unge må søge derhen, hvor praktikplads- og beskæftigelsesmulighederne forventes at være bedst. Med den aftale søges omfanget af "ørkesløs" uddannelse begrænset, akkurat som der i det videregående uddannelsessystem er indlagt en række begrænsninger.

Godt nok kan unge søge den videregående uddannelse, de har lyst til, men nogle får afslag. Et eventuelt afslag vil skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de formelle adgangskrav eller har for lave karakterer.

Dertil kommer, at man ikke optager alle på en videregående uddannelse, når der skønnes at være begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Kommer man ikke ind, må man altså søge ind på en anden uddannelse eller tage et arbejde.

Der er ca. 10.000 unge, der ikke kan finde en praktikplads. Til sammenligning modtager over 10.000 hvert år afslag på ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse. Tallene skal ses på baggrund af, at der hvert år begynder mere end 40.000 på hhv. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Vilkårene er, at ikke alle kan påbegynde den uddannelse, de gerne vil, gennemføre den og siden komme i beskæftigelse. Det er nødvendigt at erkende denne sammenhæng, hvis vi vil målrette uddannelsesindsatsen.

Jeg synes, vismandsrapporten peger på flere grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan det være, at Danmark uddannelsesmæssigt bliver overhalet af stadig flere lande, selv om vi har de højeste uddannelsesinvesteringer i verden? Kan det være rigtigt, at den danske folkeskole er verdens dyreste, men resultaterne middelmådige?

Hvordan får vi reduceret den restgruppe på 30 pct. af en årgang, der ikke afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse? Hvordan får vi skabt incitamenter til, at unge vælger de uddannelser, der er mest brug for på arbejdsmarkedet? Hvordan får vi skabt beskæftigelsesmuligheder for alle - uanset uddannelsesbaggrund? Hvordan kommer vi frafald og forsinkelse i uddannelsessystemet til livs?

Før man kender omfanget af de problemstillinger, er der langt til en realistisk debat om uddannelsessystemets udfordringer, herunder hvordan afkastet af de samlede uddannelsesinvesteringer på 123 mia. kr. om året maksimeres.

Og under alle omstændigheder handler det om meget mere end praktikpladssituationen på erhvervsuddannelsesområdet, selv om det var det, der fik mediernes opmærksomhed i forbindelse med rapportens offentliggørelse.
Bragt i Berlingske Tidende Business som Synspunkt den 14. december 2003
KONTAKT
Publiceret:
15. december 2003