Betænkning fra Strukturkommissionen Strukturkommissionen har i dag fremlagt et forslag om bl.a. en samling af ansvaret for den offentlige beskæftigelsesindsats i et enstrenget system forankret i bopælskommunen. Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen, udtaler :

Beskæftigelsespolitikken skal sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer, og at ledigheden bliver så lav som mulig. Det forudsætter en statslig forankring. En kommunal beskæftigelsespolitik vil svække arbejdsmarkedets effektivitet.

Kravene til arbejdsstyrken er således ikke betinget af forhold i bopælskommunen, men af den internationalt bestemte udvikling af nye produkter, metoder, markeder og kompetencekrav.

Arbejdsmarkedet fungerer endvidere i dag i stadig stigende omfang på tværs af kommunegrænser, amtsgrænser og landegrænser. Derfor skal den offentlige indsats være forankret nationalt, så fokus er på arbejdskraftens faglige og geografiske mobilitet - også over diverse grænser.

Strukturkommissionen forsøger i betænkningen at lappe på alle de problemer, der ligger i en kommunal forankring. Kommissionen foreslår bl.a. et fortsat stort statsligt engagement samt diverse statslige styringsinstrumenter i forhold til den kommunale indsats samt kommunal medfinansiering af dagpengeudgifter, selv om - som betænkningen bemærker - udviklingen i beskæftigelsesmuligheder bestemmes i et arbejdskraftopland, som er mange gange større end bopælskommunen. Hvis en kommune bliver ramt af en større virksomhedslukning, skal staten formentlig alligevel træde til.

Kommissionen nævner også, at der skal findes en løsning på, hvordan arbejdsmarkedets parter kan inddrages ved en kommunal forankring - men uden at angive nogen form for løsning. Ligesom der heller ikke gives løsninger på, hvordan fokus bliver på det naturlige arbejdskraftopland og ikke kun på bopælskommunen, hvor den fremtidige beskæftigelsesindsats foreslås forankret.

DA kan ikke se, hvorfor man skal starte med at lave lappeløsninger på et nyt og i bund og grund forkert system, hvor ansvaret bliver spredt ud på såvel staten som 100 eller flere kommuner. Et sådant system vil aldrig komme til at hænge sammen.

DA finder, at der kun er en reel løsning på problemerne, og det er en statslig forankring af et sammenhængende system, hvor kravene til og ansvaret for den offentlige opgavevaretagelse ligger hos Folketinget og regeringen, som samtidig også sikrer de nødvendige midler. Kun på det nationale niveau kan der nemlig ske den nødvendige samlede vurdering af, hvad der skal til, for at alle offentlige myndigheder og øvrige aktører trækker udviklingen i den rigtige retning. Når krav og midler besluttes samme sted, undgås endvidere kassetænkning.

En kommunal forankring af beskæftigelsesindsatsen - som foreslået af Strukturkommissionen - vil betyde, at beskæftigelsesindsatsen underlægges den sociale indsats, og det vil skade mulighederne for at få sikret virksomhederne den rette arbejdskraft og dermed skade grundlaget for velfærdssamfundet. Så er Danmark bedre tjent med at opretholde og forbedre de nuværende to systemer og så øge samarbejdet - et arbejde, som allerede er sat i gang.

Men DA har fremlagt et forslag, der viser, hvordan der i et statsligt forankret system kan skabes sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats med fokus på at give flest mulige chancen for at komme i arbejde. Forslaget er udarbejdet sammen med LO, FTF, LH og SALA og har dermed opbakning fra organisationer, som i høj grad repræsenterer brugerne af et nyt arbejdsmarkedssystem, nemlig virksomhederne, de beskæftigede og de arbejdssøgende.

Det afgørende for, at der kan skabes et velfungerende og sammenhængende arbejdsmarkedssystem, er at tage udgangspunkt i brugernes behov og ikke i de behov, forskellige offentlige institutioner eller strukturer har.
Baggrund Strukturkommissionen peger i sin betænkning på en lang række forudsætninger for, at et enstrenget system kan forankres hos kommunerne. Forankringen forudsætter således kommuner med minimum 30.000 indbyggere og er bl.a. betinget af en fortsat betydelig statslig styring og deltagelse med henblik på at sikre en effektiv og ensartet landsdækkende jobformidling, da - som det bemærkes i betænkningen - selv væsentlig større kommuner typisk ikke vil dække et naturligt arbejdskraftområde.

Forankringen er også betinget af, at kommunerne får et væsentligt medfinansieringsansvar for dagpengeudgifterne, hvilket - bemærker Strukturkommissionen - indebærer, at kommunerne kan blive sårbare over for lokale/regionale konjunkturtilbageslag. Det bemærkes, at der må findes en løsning på dette problem via en udligningsordning. I betænkningen peges der på den forøgede pendling over kommunale, regionale og nationale grænser, og der peges på, at beskæftigelsesmulighederne ikke længere bestemmes alene af forholdene i bopælskommunen, men af udviklingen i et arbejdskraftopland, som er mange gange større end kommunen.

DA har sammen med LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Ledernes Hovedorganisation og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger fremlagt et forslag, som indebærer en statslig forankring af et nyt sammenhængende arbejdsmarkedssystem. Et helt nyt system, som hverken er det AF eller den kommunale indsats, vi kender i dag.

Hovedideen bag forslaget er, at både virksomheder, de beskæftigede og de arbejdssøgende fremover kun skal gå ind ad én dør for at få service fra det offentlige. Og det er så her, man finder ud af, om det er staten, en kommune eller andre aktører, som er bedst egnet til at hjælpe dem, der har behov. Alle sikres dermed en vurdering i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet.

Nærhed til brugerne - virksomheder, de beskæftigede og de arbejdssøgende - sikres gennem lokale arbejdsmarkedscentre, der er de udførende led. De lokale arbejdsmarkedscentre forankres i formentlig 5-6 regionale statslige arbejdsmarkedsmyndigheder. De nye regionale enheder tager udgangspunkt i naturlige arbejdskraftområder og ikke i administrative grænser. Dermed sikres det, at perspektivet både er det lokale og det naturlige arbejdskraftopland.

At der bliver tale om en national beskæftigelsesindsats med samme regler, samme krav og samme service sikres gennem en statslig forankring, så Folketinget og ministeren har ansvaret for sammenhængen og effektiviteten i systemet.

I betænkningen fra Strukturkommissionen peges endvidere på, at der kan sikres en bedre sammenhæng på ungdomsuddannelsesområdet ved, at ansvaret samles på ét myndighedsniveau.

Betænkningen foreslår en placering af ungdomsuddannelserne enten i statsligt eller regionalt regi - evt. med de almene gymnasier placeret hos kommunerne. Samtidig bemærkes det i betænkningen, at en kommunal varetagelse af ungdomsuddannelserne kan indebære en risiko for bl.a. manglende strukturtilpasningsevne, da kommunerne f.eks. kan prioritere hensynet til bevarelse af en lokal ungdomsuddannelsesinstitution højere end økonomiske og undervisningsfaglige hensyn.

DA har foreslået, at alle ungdomsuddannelser skal bygge på statsligt finansierede selvejende institutioner, således at de almene gymnasier og HF ligestilles med erhvervsskolerne, herunder erhvervsgymnasierne. Det betyder, at for alle ungdomsuddannelser bliver beslutninger om krav og midler truffet det samme sted, nemlig i Folketinget og i regeringen, og der kan ske en overordnet prioritering. Dermed kan der skabes et sammenhængende uddannelsessystem, og sammenhængen til et statsligt forankret arbejdsmarkedssystem kan også sikres. Den lokale og regionale bruger- og aftagerindflydelse i forhold til ungdomsuddannelserne sikres via institutionernes bestyrelser, hvor bestyrelsen ved en omdannelse til en selvejende institution får større ansvar og indflydelse end i dag.
Arbejdsmarked
9. januar 2004
KONTAKT