Kommuner duer ikke til globale udfordringer Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening Børsen efterspørger i sin leder 24. marts et svar på, hvorfor statslig styring er bedre end kommunal. Svaret er, at kommunale strategier ikke egner sig til at løse de globale udfordringer, det danske arbejdsmarked står overfor.

Regeringen har selv rejst spørgsmålet, Hvad skal vi leve af i Danmark under den øgede globalisering? - og trods uenighed om, hvem der skal styre beskæftigelsespolitikken, er der enighed om, at den er afgørende for, at Danmark får høj beskæftigelse og dermed noget at leve af.

Placeres et afgørende ansvar for beskæftigelsesindsatsen hos kommunerne, fraskriver Folketinget og regeringen sig muligheden for effektivt at fastlægge den overordnede beskæftigelsespolitik. Regeringens forårspakke, der sætter ind mod ledigheden med efteruddannelse, opkvalificering af ledige og en kampagne for løntilskudsjob, er et godt eksempel på en styrke ved statslig styring. På få uger omsætter man et landspolitisk initiativ til konkret handling. Tilsvarende var det gennem ministerens "ejerskab", at det var muligt at hjælpe hurtigt og koordineret efter de store afskedigelser på Flextronics og Stålvalseværket.

Ren romantik

Det er Morten Korch-romantik at tro, at kommuner er i stand til at møde udfordringer af den tyngde - uanset hvor mange og store kommuner, der bliver. Som bladet Danske Kommuner beskrev forleden, er flere kommunalpolitikere nu også i tvivl om, at kommunerne kan løfte store tværgående opgaver.

Kommunerne mener selv, at deres bedste argument er, at de har nærheden til borgerne. Men lokale jobcentre under statslig styring kan også sikre den nærhed, som alle ønsker, og kommunerne får aldrig den nødvendige nærhed til jobbene, der skal sikre borgerne beskæftigelse.

Beskæftigelsespolitik må ikke blive til socialpolitik og klientgøre de 450.000 personer, der hvert år modtager økonomisk hjælp på grund af ledighed. Beskæftigelsespolitikkens fornemmeste opgave er at ruste ledige til selv at operere på det dynamiske arbejdsmarked, der udvikler sig i takt med den internationale arbejdsdeling. Og det arbejdsmarked kender hverken kommune- eller amtsgrænser.

Beskæftigelsespolitikken skal organiseres mere enkelt og effektivt end i dag. Udlicitering og brug af resultatlønnede aktører, også gerne kommuner, er et vigtigt middel til det. Med statslig styring kan politikken løbende tilpasses arbejdsmarkedet. Kommunal styring vil derimod låse organiseringen af beskæftigelsespolitikken fast de næste mindst 30 år.

Det afgørende hensyn til beskæftigelsen og dermed samfundets økonomi er givet også årsag til, at andre europæiske lande, der allerede har skabt et enstrenget arbejdsmarkedssystem, lader staten beholde ansvaret for almindelige arbejdsløse.

Bragt i Børsen Opinion som debatindlæg den 26. marts 2004.
KONTAKT
Publiceret:
26. marts 2004