Fra skole til arbejdsmarked Ungdomsskolen kan spille en vigtig rolle i overgangen fra grundskole til uddannelse og arbejde. Men målet må være, at så mange som muligt går den direkte vej. Af uddannelseskonsulent Lise Skanting, Dansk Arbejdsgiverforening, medlem af Grundskolerådet Det er ikke mange år siden en arbejdsgiver blev mødt med udtryk som: Skolen er for livet, ikke for arbejdslivet.

Intet kunne være mere forkert, for skolen er et grundlag for samfundets udvikling og for den enkeltes videre færd i uddannelserne og på arbejdsmarkedet.

Selvransagelsen i skolen er siden steget på baggrund af resultaterne i de internationale undersøgelser. Senest har OECD peget på, at den danske folkeskole mangler en evalueringskultur. Både formål og fremgangsmåde er derfor til diskussion.

Det kan man naturligvis opfatte som en trussel. Men det bør snarere opfattes som en mulighed for at udvikle skolen. Skolen er der, fordi samfundet har brug for visse grundlæggende kvalifikationer. De skal bæres af skolens elever og udfoldes til glæde for samfundet og for den enkelte.
Det blinde øje! Denne dobbelthed har været totalt fraværende fra folkeskolen i en lang række år. Det har desværre ført til, at kikkerten er blevet sat for det blinde øje - og at vi tilmed har stukket os selv blår i øjnene.

Vi er ikke så gode til at læse og skrive, som vi selv bilder os ind. Matematik og naturfag har det heller ikke for godt. Eleverne er - som det engang er blevet sagt af en forsker - gode til at flytte brikker, men de har ikke nogle brikker at flytte med.

Hertil kommer, at vores selvopfattelse har fået et ordentligt skud for boven. Vi er nemlig ikke særlig gode til at bryde den sociale arv - vi er faktisk dårligere end alle andre. Desuden lader vi ca. 18 pct. af en årgang gennemføre 9 års skolegang, uden at nogle beskæftiger sig med, om de ikke kan læse og skrive på et tilstrækkeligt niveau til at kunne klare sig i efterfølgende uddannelser.
Hænger ikke sammen Det hænger slet ikke sammen med de politiske mål, undervisningsministrene i EU har opstillet. Iflg. de europæiske undervisningsministre skal kun 10 pct. af unge mellem 18 og 24 år være uden uddannelse ud over grundskolen i 2010. I 2010 skal 85 pct. af de 22-årige endvidere have gennemført en ungdomsuddannelse.

Det hænger heller ikke sammen med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Det er ikke tilstrækkeligt at have syslet med teater og musik for at imødekomme de kreative krav på arbejdsmarkedet. Det er heller ikke tilstrækkeligt at have rejst rundt for at kunne imødekomme kravene om kendskab til globalisering og internationalisering. Og det er heller ikke tilstrækkeligt, at have arbejdet sammen om et enkelt projekt for at kunne imødekomme kravene til at arbejde i netværk.
Respekt for fagligheden Det er ikke tilstrækkeligt, fordi der mangler en respekt for faglighed og en respekt for faglig viden.

På baggrund af faglig viden kan man være kreativ ved at bruge sin viden på en ny måde. På baggrund af viden om globaliseringens økonomiske og andre karakteristika kan man udvikle sin viden yderligere. Og på baggrund af viden kan man indgå sammen med andres viden og derved skabe reelle netværk til løsning af opgaver.
Udsættelse en hindring Arbejdsmarkedet stiller altså krav om at kunne bruge sin viden til et produktivt resultat, hvad enten det er traditionel produktion, service eller videnproduktion. Det er først på arbejdsmarkedet, at den grundlæggende læring i grundskolen og i efterfølgende uddannelser bliver udfoldet og udviklet yderligere.

Derfor er udsættelsen af denne konfrontation en hindring for samfundets udvikling og den enkeltes udfoldelse.

De lange opholdstider i uddannelsessystemerne, den sene tilmelding til uddannelserne - lige fra folkeskolen og de mange svinkeærinder trækker negative spor.
Den røde tråd Det drejer sig altså om, at grundskolen skal give et godt grundlag, at man skal klø på og ikke tage de nemme løsninger, at gennemføre uddannelser efter grundskolen og undervejs krydre dem med studierelevant erhvervsarbejde, så forholdene på arbejdsmarkedet ikke er noget, der først skal læres efter, studierne er afsluttet.

Det bør gå som en rød tråd igennem hele uddannelsesforløbet lige fra undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i folkeskolens 1. klasse over den generelle uddannelses- og erhvervsvejledning til støtten fra gennemførelsesvejledningen under uddannelsesforløbet.
Ungdomsskolen - en vigtig niche Det må samtidig erkendes, at nogle falder ud af og ved siden af systemet. Det er først og fremmest vigtigt at begrænse antallet mest muligt. Dernæst er det vigtigt, at der også arbejdes for, at denne gruppe kan komme op på sporet.

Ungdomsskolerne er et sådant tilbud - en vigtig niche, der forhåbentligt udfylder dette behov.

Det er vigtigt at være sig denne niche bevidst og ikke falde i den grøft, der hedder øget markedsandel. Det kan ikke være en selvstændig målsætning - tværtimod. Til skræk og advarsel kan man blot se på udviklingen af 10. klasse. Det er i så høj grad blevet et marked for efterskolerne, at taxametrene er blevet sat ned for at dæmpe efterskolernes trang til kunder.
Skævvridning af 10. Evalueringen sidste sommer viste jo, at 10. klasse-tilbuddet ikke imødekom lovens forudsætninger om, at være rettet mod elever, der havde behov for et ekstra år for at komme videre i uddannelsessystemet. Tværtimod viste det sig, at 10. klasse blev brugt af unge, der udmærket vidste, hvad de ville. Målgruppen fik til gengæld ikke altid noget ud af det.

Selv om andelen af unge, der går i 10. klasse, fortsat er faldende, tager en større og større andel 10. klasse på efterskolerne. Meget tyder altså på, at skævvridningen i forhold til målsætningen med 10. klasse fortsætter.
Kan skabe sammenhæng I stedet er der brug for målrettede tilbud, der kan sikre, at flest mulige unge uden tøven og svinkeærinder går den direkte vej. Det er en overgang at forlade grundskolen og fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det kan ikke ændres, uanset hvor mange skoleår, der er i grundskolen. Det handler derfor ikke om 10. klasse - men om sammenhængen mellem grundskolen og det efterfølgende liv.

Her kan ungdomsskolen spille en vigtig rolle ved at koncentrere indsatsen om hovedformålet: At bringe unge mennesker videre mod uddannelse og arbejde og ved at sikre, at de har de rigtige kvalifikationer til det - så de ikke bliver en del af den gruppe, der ikke får uddannelse ud over grundskolen, og dermed har de ringeste muligheder for at klare et selvstændigt liv.
Bragt i bladet Ungdomsskolen 7. september 2004.
KONTAKT
Publiceret:
21. september 2004