Fortsat stor forskel i kommunernes integrationsindsats Store forskelle i effekten mellem køn forværres af, at kommunerne fortsat ikke overholder loven, mener DA Integrationsministeriet har i dag offentliggjort 2 rapporter om kommunernes integrationsindsats: En effektanalyse samt en evaluering af kommunernes implementering af integrationsloven fra 1999.

Effektanalysen omfatter alle indvandrere, der er kommet til landet i 1999-2003 og modtog introduktionsydelse. Rapporten viser, at 34 pct. har været selvforsørgende i mindst 8 uger (heraf 2,5 pct. i ordinær uddannelse) og 24 pct. i mindst 26 uger (2 pct. i ordinær uddannelse). Der er samtidig store kønsforskelle. F.eks. er 29 pct. af mændene kommet i selvforsørgelse eller uddannelse af mindst 26 ugers varighed mod 18 pct. af kvinderne.

Blandt de 5 kommuner, som er hurtigst til at få indvandrere i længerevarende selvforsørgelse, er: Horsens, Ballerup, Frederiksberg, Roskilde og Hjørring. I bund 5 ligger: Viborg, Solrød, Sorø, Hedensted og Skive. Kommunerne Horsens, Roskilde og Ballerup er alle meget hurtige til at få indvandrere i kort og mere længerevarende selvforsørgelse.

Rapporten om kommunernes implementering af loven viser, at kun 1/5 af sagsbehandlerne overholder loven.

Derudover vurderer kommunerne, at samarbejdet mellem kommuner og virksomheder er øget i forhold til år 2000, og at 35 pct. af kommunerne ikke er opsøgende nok overfor virksomhederne i forhold til at sikre en arbejdsmarkedsrettet aktivering.
Arbejdsmarkedskonsulent i DA, Berit Kjær Petersen, siger:

DA hæfter sig ved, at der er et stort potentiale for, at de mindre gode kommuner lærer af de bedste. Undersøgelserne viser endnu engang, at der er stor forskel på kommunernes indsats. Analysen viser ikke umiddelbart tegn på markante forbedringer i indsatsen. DA imødeser derfor den egentlige effektundersøgelse, der kommer senere på foråret.

Der er særlig grund til at have fokus på de forskellige effekter mellem kønnene. Kvinderne er i langt højere grad uden for arbejdsstyrken end mænd, ligesom ledige kvinder i langt mindre grad står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet kulturelle forskelle, som understøttes af SFI's netop offentliggjorte undersøgelse: "Køn, etnicitet og barrierer for integration". Det stiller krav til kommunerne indsats og opfyldelse af myndighedsforpligtelsen, herunder sikring af, at også indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Derfor er det også uacceptabelt, at kommunerne 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat ikke overholder loven i forbindelse med f.eks. henvisning til danskundervisning og sanktioner for udeblivelser fra aktivering/danskundervisning. Det går ud over den enkelte indvandrer.

Det er samtidig udtryk for misforstået venlighed, når sagsbehandlere f.eks. ikke trækker i ydelsen ved ugyldige udeblivelser fra aktivering/danskundervisning. DA er derfor også enig i rapportens anbefaling om, at der fortsat er behov for politisk fokus og prioritering af integrationsindsatsen i kommunerne.

Evalueringsrapporten viser, at kommunerne samarbejder mere med private virksomheder end de gjorde i år 2000. Det er en positiv udvikling og sagsbehandlerne vurderer, at potentialet er endnu større. Der er dog også behov for fokus på kvaliteten af samarbejdet, så det også reelt sikres, at flere opnår beskæftigelse. Det kan f.eks. være sikring af basale kundskaber, før indvandrere sendes ud i virksomhederne, herunder undervisning i arbejdspladsnormer, en mere individuel opfølgning, når den enkelte er i virksomhedspraktik/løntilskud, supplerende og individuel danskundervisning under forløbet.
Arbejdsmarked
8. marts 2005
KONTAKT
LINKS
Rapport: Effekten af kommunernes integrati­ons- indsats målt ved udlændinges selvforsørgelseRapport: Integration i udvikling