Udenomssnak om PISA Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening Politiken har på det seneste lagt plads til flere angreb på PISA-undersøgelsen af de unges kvalifikationer efter folkeskolen. Angrebene i både nyhedsartikler og debatindlæg har forsøgt at så tvivl om, hvorvidt PISA-undersøgelsens meget nedslående billede kan være troværdigt. Senest har rektor Peter Lykke-Olesen i mandagsudgaven sagt, at han ikke længere kan stole på undersøgelsens resultater.

Jeg vil ikke kaste mig ud i betragtninger om, hvorvidt det er korrekt at kalde unge, der ikke læser godt nok til at kunne gå videre i uddannelsessystemet, for "funktionelle analfabeter" eller gå ind i formuleringen af enkelte spørgsmål. Jeg vil i stedet påpege, at de grelle resultater af PISA-undersøgelsen desværre bekræftes af andre undersøgelser og erfaringer.

PISA-undersøgelsen viser, at 17 pct. af de elever, der forlader folkeskolen, har svært ved at klare sig på gymnasier og erhvervsskoler. Og når det drejer sig om indvandrerbørnene, så er det omkring halvdelen, der læser så ringe, at det vil give dem problemer i det videre uddannelsesforløb. Det bekræftes desværre af, at seks ud af ti unge med indvandrerbaggrund falder fra erhvervsuddannelserne. Det er tal, der stammer fra den periode, hvor der var fri adgang til skolepraktik, og dermed dokumenteres også, at hvis det skolemæssige grundlag ikke er i orden, er det ekstremt vanskeligt at råde båd på det bagefter.

Diagnosen underbygges af andre undersøgelser, og et faktum er, at hver femte 25-årig i dagens Danmark ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen.

At mange unge kommer ud af folkeskolen med et helt utilstrækkeligt grundlag, ses også af, at de 18-19-årige er langt den største brugergruppe af "almen voksenuddannelse". At de unge kun få år efter, de har forladt folkeskolen, skal reparere på deres almene færdigheder, er både dyrt, forsinkende og helt utilfredsstillende.

Hvis flere skal have en uddannelse, og frafaldet skal ned, så skal elevernes kvalifikationer fra grundskolen forbedres. Vi skal være glade for, at PISA-undersøgelserne har været med til at rette fokus mod dette helt fundamentale uddannelsesproblem. Er der professorer eller rektorer, der har forslag til at forbedre undersøgelsen, skal de være velkomne, men problemet er både for alvorligt og for veldokumenteret til, at det kan fejes ind under gulvtæppet med en bemærkning om, at et par af spørgsmålene kunne være stillet anderledes.
Bragt i Politiken 2. marts 2005
KONTAKT
Publiceret:
2. marts 2005