Dansk Arbejdsgiverforening har den 13. oktober 2004 svaret Beskæftigelsesministeriet, EF-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold, i sagen om

Forslag til revision af arbejdstidsdirektivet

Dansk Arbejdsgiverforening har følgende bemærkninger til Kommissionens forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet.

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at Kommissionens udkast til revideret direktiv ikke bidrager tilstrækkeligt til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked og udkastet lever på denne måde ikke op til målsætningerne i Lissabon-strategien. Det gælder særlig i relation til fastsættelsen af referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid.

Det fremgår eksempelvis af Kommissionens meddelelse af 30. december 2003, at referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer i almindelighed er fastsat til 12 måneder i medlemsstaterne.

På denne baggrund finder DA ikke, at der er argumenter for at opretholde en referenceperiode på 4 måneder for beregningen af den maksimale ugentlige arbejdstid i forslaget til revision af direktivet. Tværtimod bør man i stedet sikre, at reguleringen afspejler den europæiske virkelighed.

Dertil kommer, at Kommissionen, på trods af den anerkendelse den sociale dialog nyder på europæisk plan, opretholder, at parternes mulighed for at aftale en referenceperiode på 12 måneder ved kollektiv overenskomst forudsætter, at det er tilladt i den pågældende medlemsstat. Direktivet burde i stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode.

DA kan under hensyn til ovenstående bemærkninger støtte, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet.

DA skal endvidere anerkende, at man forsøger at råde bod på for stramme definitioner af arbejdstiden ved at sikre, at den tid på rådighedsvagter, hvor der ikke arbejdes, ikke tæller med i arbejdstiden. Herved hjælper man til at løse problemer for alle virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. Imidlertid skal DA fastholde, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket er årsag til problemerne med rådighedsvagter.

Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater.

DA savner endvidere argumenter for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved individuel kontrakt.

Efter DA’s opfattelse indeholdt Kommissionens meddelelse om revision af direktivet ikke oplysninger, som understøtter de foreslåede stramninger.

Desuden forekommer forslaget til ny art. 22, stk. 1, 2. afsnit. uklart. Hvornår finder afsnittet anvendelse – når der slet ikke er kollektive overenskomster i den pågældende virksomhed eller når der ikke foreligger kollektiv overenskomst for den pågældende gruppe af medarbejdere?

Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Steen Müntzberg

KONTAKT
Underdirektør
Steen Müntzberg
33 38 92 86
sem@da.dk
Publiceret:
14. oktober 2004