Dansk Arbejdsgiverforening har den 5. februar 2004 svaret Undervisningsministeriet i sagen om

Høring om Wim Kok-rapporten vedrørende uddannelse

Dansk Arbejdsgiverforening har med tilfredshed modtaget opfordringen til at kommentere Wim Kok rapportens afsnit om uddannelse med høringsfrist d. 6. februar 2004. Da uddannelsespolitikken medvirker til opnåelse af de strategiske mål, der blev fastlagt på topmødet i Lissabon i 2000, er det vigtigt, at der bliver fastlagt et klart mandat for afsnittet, så både Rådet af Undervisningsministre og Det europæiske Råd får en klar tilbagemelding om rapportens iagttagelser.

DA er overordnet enig i rapportens iagttagelser om, at der er behov for et samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og ansatte til udvikling af de menneskelige ressourcer med henblik på, at arbejdsstyrken er velkvalificeret og omstillingsparat.

DA er desuden enig i rapportens konklusioner om, at flest muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at drop-outs fra grundskolen skal mindskes, og at deltagelsen i uddannelse gennem hele livet skal øges.

Endvidere skal DA understrege, at Lissabon-strategien er en udfordring for både kortuddannede og højtuddannede. Hvis Europa skal blive den mest konkurrencedygtige økonomi, skal der satses på alle. Løsningerne vil være forskellige – og ikke nødvendigvis afhængige af, hvilken uddannelse den enkelte har, eller hvor stor virksomheden er. Der vil derfor være risiko for manglende effekt, hvis indsatsen og strategien alene bygger på traditionelle opfattelser af styrker og svagheder.

I en dansk sammenhæng skal det understreges, at aftaler om uddannelse gennem flere år har været en del af overenskomsterne. Det er korrekt, som det fremhæves i de specifikke anbefalinger for Danmark, at de forringede kundskaber i grundskolen er bekymrende. DA er således tilfreds med, at ændringer i Lov om folkeskolen i april 2003 bl.a. sigter på at styrke elevernes faglige niveau. Med hensyn til rapportens bekymring om et fald i deltagelsen i efteruddannelsen på baggrund af betalingen for kurser, skal henvises til nedenstående generelle synspunkter om rapportens fokus.

DA skal pege på, at rapporten noget ensidigt forbinder livslang læring og udvikling af kompetencer med udbud fra et offentligt uddannelsessystem. Læring på arbejdspladsen, som beskrevet i parternes ramme for livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer, er slet ikke berørt i rapporten. Dermed tegnes et ufuldstændigt billede.

Parterne på europæisk niveau afleverer således i marts 2004 for anden gang en rapport med eksempler på initiativer nationalt og på europæisk niveau. Omdrejningspunktet for aftalen er netop de personlige udviklingsplaner, som rapporten nævner – men ikke forholder sig til betydningen af. Disse aftaler mellem leder og ansat er selve omdrejningspunktet for virksomhedernes og den ansattes udvikling. Med udgangspunkt i virksomhedernes strategier fastlægges en årlig udviklingsplan. Det udgør en væsentlig del af livslang læring, nemlig den ikke-formelle læring.

DA skal endvidere pege på, at arbejdsgiverne på europæisk niveau allerede i 2000 til Lissabon-topmødet afleverede en pjece om arbejdsgivernes syn på livslang læring. Pjecens synspunkter er heller ikke reflekteret i Wim Kok rapporten.

DA er af den opfattelse, at Traktatens ord om at støtte og supplere det nationale ansvar på EU-niveau – både for de generelle og for de erhvervsrettede uddannelser – er et godt grundlag for at uddanne og udvikle de menneskelige ressourcer, som virksomhederne har brug for. DA støtter dermed rapportens synspunkter om, at forandringerne ikke kan udføres top-down men skal gennemføres nationalt. Det er endvidere centralt for arbejdet med uddannelsespolitik i EU.

DA er derfor tilfreds med de to europæiske uddannelsesprocesser, som samler en række hidtil spredte initiativer. Ved at fokusere på fælles mål og en sammenhængende udvikling skabes der et godt grundlag for både at trække i samme retning i Europa men samtidig for at respektere de forskellige måder, landene når målene på. Det understøtter en dynamisk udvikling og åbner for læring på tværs af landegrænserne. Rapportens respekt for de nationale løsninger understøtter dermed arbejdet i de to processer.

Endelig skal DA understrege, at Wim Kok rapporten med respekt for de ovenfor nævnte bemærkninger kan supplere det arbejde, der foregår i arbejdsgrupperne under de to processer. I den forbindelse skal DA understrege, at Kommissionens rapport om 2010-målene og den samlede rapport fra Kommissionen om ”Delivering Lisbon”, som blev udsendt til EU-specialudvalget til orientering – trækker i den modsatte retning ved bl.a. at foreslå årlig afrapportering til kontrol af indsatsen. En årlig rapportering kan være fornuftig men skal tjene et udviklingsformål – og den bør bygges op omkring de benchmarks, der foreløbig er fastlagt af undervisningsministrene.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Lise Skanting