Kampagne for at få ledige i job

Job er noget man søger og ikke noget man får

Socialdemokraterne har i dag lanceret et udspil med forslag til en kampagne for at matche ledige job med ledige hænder.

Socialdemokraterne foreslår bl.a., at alle ledige skal tilbydes et konkret job.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen:

”Det er glædeligt, at Socialdemokraterne har erkendt, at noget bør gøres for at imødekomme virksomhedernes stigende behov for arbejdskraft.

Det er ligeledes rigtig set, at vi skal have skiftet perspektivløs aktivering ud med ordinær ustøttet beskæftigelse.

Det er derimod en misforståelse, at job er noget man får. Job er noget man søger - og noget man skal kvalificere sig til.

Som ledig har man selv et ansvar for at være aktiv arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

For at ledige lever op til deres ansvar, er der behov for:

- At AF og kommunerne bliver bedre til at finde relevante job frem, som ledige selv skal søge

- At der følges op på, om jobbene faktisk bliver søgt

- At der skrides ind med sanktioner i situationer, hvor ledige ikke gør det, som forventes”.

Arbejdsmarked
11. november 2005
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk