Modernisering af ansættelsesretten i EU

Ny grønbog om ansættelsesret har et mere dynamisk syn på arbejdsmarkedet end tidligere

Kommissionens grønbog om modernisering af ansættelsesretten er i dag sendt til høring. Diskussionsoplægget er et led i udarbejdelsen af Kommissionens forslag til principper for flexicurity. Kommissionen lægger vægt på beskæftigelsesvirkningerne af reformerne.

Vicedirektør Jørgen Rønnest:

”Kommissionens grønborg er et klart fremskridt, fordi den i højere grad bygger på et dynamisk syn på arbejdsmarkedet. Et klart eksempel er, at Kommissionen nu er gået ind i overvejelser om, hvorvidt beskyttelse af de stærke på arbejdsmarkedet kan bidrage til at holde de svage uden for arbejdsmarkedet.

Der er behov for en vedvarende tilpasning af arbejdsmarkederne i EU, og det er først og fremmest medlemsstaternes ansvar. Når Kommissionen nu synes at være på vej væk fra ville opstille fælles EU- standarder for medlemsstaternes ansættelsesret, giver det mulighed for et samspil mellem EU og medlemsstaterne om denne opgave.

Moderniseringen af ansættelsesretten kræver først og fremmest mere fleksibilitet, hvis den skal føre til øget beskæftigelse og bedre beskæftigelsesmuligheder for de grupper, der i dag har svært ved at skaffe sig adgang til arbejdsmarkedet”

EU og internationalt
22. november 2006
KONTAKT