Dansk Arbejdsgiverforening har via Beskæftigelsesrådet den 18. september 2006 svaret Integrationsministeriet i sagen om

Høring over lovforslag om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.(reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge uden for integrationsloven m.v.)

Overordnet set støtter arbejdsgiversiden den nye finansieringsmodel i det fremsendte lovforslag.

Arbejdsgiversiden finder det meget positivt, at finansieringen af integrationsprogrammet og introduktionsydelse nu tilnærmes finansieringen af kommunernes udgifter til kontanthjælp og aktivering. Dermed mindskes tilskud til aktivitet og drift ligesom den nuværende overkompensation af en række kommuner, uanset resultaterne af indsatsen, begrænses. Samtidig vil nedsættelsen af den statslige refusion for udgifter til introduktionsydelse fra 75 pct. til 50 pct. øge belønningen for gode resultater i form af beskæftigelse. Det vil alt andet lige bidrage til at øge arbejdsudbuddet blandt nytilkomne udlændinge.

Grundtilskuddets størrelse

Det er dog ulogisk og inkonsekvent, at det er valgt at bevare grundtilskuddet på det nuværende niveau under henvisning til, at kommunerne fortsat skal have incitamenter til en generel integrationsindsats.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal det nuværende grundtilskud således ”dels dække de generelle udgifter til integration…, og dels de resterende 25 pct. af udgifterne til introduktionsydelse.” Fremover skal grundtilskuddet blot sikre kommunernes incitament til en generel integrationsindsats, hvorfor man i lovforslaget som konsekvens heraf burde sænke grundtilskuddet og udnytte de frigjorte midler til at fastsætte resultatbelønningen til kommunerne på et højere niveau end det foreslåede (en model som er beskrevet som model 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget).

Det vil øge den positive effekt på arbejdsudbuddet af den foreslåede finansieringsreform og mindske risikoen for overkompensation af kommuner, som ikke leverer gode resultater.

Højere resultattilskud

Arbejdsgiversiden støtter forhøjelsen af resultattilskuddene. En sådan forhøjelse bidrager til at øge incitamenterne for kommunerne til at levere gode resultater i integrationsindsatsen.

Arbejdsgiversiden finder også udvidelsen af resultattilskuddet til at omfatte erhvervs- og studiekompetencegivende uddannelsesforløb hensigtsmæssig.

Efter arbejdsgiversidens opfattelse bør den periode, som skal til, førend kommunerne tildeles resultattilskud for et uddannelsesforløb, dog udvides fra de foreslåede 6 måneder til f.eks. 12 måneder. Det er således væsentligt, at kommunen har incitamenter til at sikre ikke blot påbegyndelsen af et uddannelsesforløb, men også i videst muligt omfang fuldførelsen af uddannelsesforløbet. Samtidig vil en længere periode, førend tilskuddet kan udløses for erhvervs- og studiekompetencegivende uddannelse, sikre, at beskæftigelse altid har forrang og højeste prioritet i indsatsen.

Finansiering af danskuddannelse til udlændinge uden for introduktionsperiode

Arbejdsgiversiden støtter som udgangspunkt indførelsen af en statslig refusion på 50 pct. for danskundervisningsudgifter til personer uden for introduktionsperioden, som erstatning for det nuværende timetilskud.

Arbejdsgiversiden finder det dog uheldigt, at kommunernes direkte udgifter til aktivering af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i danskundervisningstilbud, som følge af bortfald af timetilskud til danskundervisning, forøges. Denne bekymring skal ses i lyset af, at danskundervisningstilbud er relativt dyre set i forhold til andre tilbud (jf. lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser ”til § 1”).

Efter Arbejdsgiversidens opfattelse bør det derfor, for at mindske risikoen for en nedprioritering af danskundervisningsindsatsen i forhold til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, indføres i den relevante lovgivning, at kommunerne forpligtes til at fortsætte finansieringen af danskundervisning udover den 3-årige introduktionsperiode (som led i aktivering) og indtil det opstillede prøvemål i form af danskeksamen er nået. Endvidere bør både kommuner og AF generelt forpligtes til at tilbyde danskundervisning som led i virksomhedsrettede aktiveringstilbud til modtagere af kontant-hjælp/dagpenge med sprogproblemer.

Ikrafttrædelsestidspunkt

Endelig skal arbejdsgiversiden beklage at den samlede finansieringsreform først træder i kraft den 1. januar 2008. Det er således uheldigt, at den mere resultatorienterede finansiering af kommunernes integrationsindsats ikke indføres samtidig med at hele den beskæftigelsesrettede indsats overgår til de nye jobcentre pr. 1. januar 2007.

KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
Publiceret:
21. september 2006