Unødvendig lovgivning om jobklausuler

Hvorfor lovgive om noget, der ikke er et problem?

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen agter ifølge Danmarks Radio at fremsætte lovforslag som forbyder hemmelige jobklausuler. Et lignende forslag blev fremsat i foråret, men senere trukket tilbage. Til forskel fra forslaget fra foråret lægger det nye lovforslag op til, at medarbejderen ikke blot skal oplyses om jobklasulen, men også give sit samtykke til den.

Ansættelsesretschef Flemming Dreesen:

”Man kunne ønske, at politikerne i denne sag talte til 10, inden de greb til lovvåbnet. Lovgivning om jobklausuler er unødvendig. Det er ikke så overraskende, at forslaget fra politisk hold tages op på ny. Det overraskende er, at det nye forslag strammer lovskruen med en godkendelsesordning som forekommer helt unødvendig.

Et lovforslag må under alle omstændigheder ikke vanskeliggøre vilkårene for brancher som lever af at sende ansatte ud, f.eks. vikarbureauer”

Personale og administration
26. september 2007
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk