Arbejdsmarkedet løser integrationsproblemerne

Af konsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

Mens alle taler om integrationsproblemerne i Danmark, er de ved at blive løst ude på arbejdsmarkedet.

Indvandringen er stigende, beskæftigelsen vokser og bekymringen for indvandrere og flygtninge er på det lavest registrerede niveau, viser nye tal fra IFKA. Kun 14,1 procent af danskerne er meget bekymrede for samfundsproblemerne med flygtninge og indvandrere. 34,7 procent af danskerne er slet ikke bekymrede. For ti år siden var det op mod en fjerdedel af danskerne, som var meget bekymrede.

Skiftet i danskernes holdning er ligetil at forklare. Når vi mødes på arbejdsmarkedet, ryger forudfattede meninger på gulvet og den indbyrdes respekt stiger, til gavn for integrationen og fællesskabet.

Tallene taler deres tydelige sprog. De senere år er der kommet 46.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande ud på danske virksomheder i både den offentlige og i den private sektor. Det er et glædeligt gennembrud, som vil vise sig altafgørende for integrationen. Det er ikke noget, som vi alene mener. Det er en mening som indvandrerne selv deler. Ugebrevet A4 har for nylig spurgt indvandrerne selv om, hvad de ligger vægt på for at føle sig integreret i Danmark. Sammenlignet med tidligere, så ser en større del af indvandrerne et job, som nøglen til integration.

Der er flest indvandrere ansat i den private sektor. Ca. 81.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande har job hos private virksomheder. Det svarer til, at tre ud af fire indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i job, er privatansat. Alene fra 2006 til 2007 er der kommet 7.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande i private job, viser en specialkørsel, som DA har fået lavet hos Danmarks Statistik. Og der er al mulig grund til at forvente, at det siden da kun er gået endnu mere fremad med indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Uden indvandrernes arbejdsindsats havde danske virksomheder mistet omsætning, og opsvinget havde været bremset langt tidligere på grund af mangel på arbejdskraft.

Samlet set er beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige steget med 4 procentpoint fra 2006 til 2007.

Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede i den private sektor udgør i 2007 4.5 pct., mens den tilsvarende andel er 2.9 pct. i den offentlige sektor.

Virksomhederne er ikke bekymrede

Instituttet har lavet en lignende undersøgelse for Integrationsministeriet, hvor godt 1.000 private og offentlige virksomheder er blevet spurgt om deres erfaringer med at have indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Her blev det nok en gang slået fast, at virksomhederne ikke oplever problemer med have indvandrere ansat. Faktisk oplyser 8 ud af 10 virksomheder, der har indvandrere ansat, at de har positive erfaringer med at ansætte indvandrere. Under 10 pct. har oplevet, at der har været problemer med ansættelse af indvandrere.

Undersøgelsen understreger, at indvandrere er velkomne i virksomhederne. Men samtidig er tallene også et bevis for, at integration gennem arbejdsmarkedet er en succes. Og det er helt på linje med indvandrernes egne opfattelser. …

Indvandrere stormer i job, især hos private virksomheder

Langt fra målet endnu

Selv om vi er nået rigtig langt med integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet, kan vi langt fra læne os tilbage og stoppe her. Det har vi ganske enkelt ikke råd til, hverken som samfund eller i virksomhederne.

Virksomhederne mangler lige nu at få besat 66.000 stillinger og analyser fra DA viser, at vi fremover også kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark. Det er mange forskellige typer af stillinger, som virksomhederne ønsker besat. Nogle kræver bestemte kvalifikationer, men en lang række stillinger kræver kun få forudsætninger for at kunne varetages.

Det er ikke virksomhederne, der er tilbageholdne med at ansætte indvandrere. Det har de simpelthen ikke råd til. Virksomheder er i den aktuelle situation med mangel på arbejdskrafts kun interesserede i at ansætte alle, der melder sig med de rette kvalifikationer og motivation til at starte i job.

Ovenstående undersøgelse fra IFKA dokumenterer samtidig, at det heller ikke er fordomme, der holder virksomhederne tilbage fra at ansætte indvandrere.

Ansvaret hviler tungt på kommunerne

Problemet er nærmere, at der ca. er 40 pct. af de ca. 200.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i Danmark i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Det svarende til 81.000 personer. Denne gruppe af personer er ikke en gang ledige, men kommunerne har vurderet, at de tilhører de såkaldte matchgrupper 4 og 5.

Havde gruppen været ledige, så var de ’synlige’ for virksomhederne. Men det er de ikke. Mange i gruppen har måske kun lille arbejdserfaring eller slet ingen arbejdserfaring, danskkundskaberne kan også udgøre en barriere for andre. Samtidig har undersøgelser på, at indvandrere mangler et netværk til arbejdsmarkedet og derfor ikke har så mange indgange til virksomhederne som danskere.

Ansvaret hviler derfor tungt på kommuner og jobcentrene. Jobcentrene er det bindeled, som indvandrerne har brug for, for få fodfæste job arbejdsmarkedet. Jobcentrene kender til de lokale jobmarkedet og kender virksomhederne. Jobcentrenes viden er derfor afgørende for, at indvandrere og virksomheder mødes.

Det kan lade sig gøre

Jobcentrene har taget hul på opgaven bl.a. på initiativ af regeringens NY CHANCE TIL ALLE, hvor kommunerne så at sige skal vende deres bunker og give langvarige kontanthjælpsmodtagere en ny chance. En ny chance har vist, at det kan betale sig at føre en aktiv beskæftigelsesindsats overfor langvarige kontanthjælpsmodtagere, også selv om de har været uden job længe.

Dansk Arbejdsgiverforening deltager sammen med bl.a. LO og KL i et relativt nystartet projekt, som skal styrken kontakten mellem indvandrere og virksomhederne. De foreløbige konklusioner fra projektet viser, at det fører direkte til beskæftigelse for indvandrere i matchgruppe 4, at jobcentrene fører en målrettet og aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er udviklet en lang række gode redskaber, blandt andet med hjælp fra arbejdsmarkedsparter som udløbere af firepartsaftalerne i 2002 og 2006. Det drejer sig som trappemodellen, de såkaldte jobpakker, mentorer og kompetencekort. De effektive redskaber er der, så nu er det op til kommunerne at bruge dem og dosere dem i forhold til den enkelte.

Realistisk set, så kommer de 81.000 personer, der pt. står uden for arbejdsmarkedet ikke ud på arbejdsmarkedet hverken i dag eller i morgen. Ting tager tid. De gode erfaringer bør dog få alle kommuner til at fortsætte og intensivere den målrettede beskæftigelsesindsats. Det er en win-win situation for alle - den enkelte, virksomhederne og samfundet.

Arbejdsgivernes og lønmodtagernes repræsentanter anser integration af indvandrere som et væsentlig fokusområde for de kommunale beskæftigelsesråd og vil være medvirkende til at prioritere dette lokalt.

Kommunerne burde også se beskæftigelsesindsatsen for indvandrere i en større sammenhæng. Det er tankevækkende, at et resultat fra PISA etnisk fremhæver, at især job hos mødre til indvandrerbørn har en positiv afsmitning på børnenes præstationer i folkeskolen.

Bragt i Jyllands-Posten d. 6. juli 2008

KONTAKT
Chefkonsulent
Berit Toft Fihl
33 38 93 90
btf@da.dk
Publiceret:
7. juli 2008