91 beskæftigelsespolitikker i Danmark?

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Om ti måneder skal kommunerne overtage beskæftigelsesindsatsen. Dermed får kommunerne en opgave, som de længe har ønsket. For DA er det ikke afgørende, hvor jobcentrene drives. I DA har vi ønsket, at beskæftigelsespolitik skulle styres af beskæftigelsesministeren for at understøtte et nationalt sammenhængende arbejdsmarked. Det afgørende er, at beskæftigelsesindsatsen hænger sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for.

Beskæftigelsesindsatsen er helt fundamental, fordi den demografiske udvikling med faldende arbejdsstyrke truer service og beskæftigelse i både den offentlige og private sektor og dermed velfærdssamfundet som sådan. Og det er en opgave, som grundlæggende ikke vil ændre sig, selvom ledighedstallet skulle svinge en smule i takt med konjunkturerne.

Derfor er det nødvendigt, at ansvaret for beskæftigelsen fortsat er klart. Det må ikke være muligt for beskæftigelsesministeren at sige: ”Det kan godt være ledigheden stiger og det kan godt være, at virksomhederne ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, men det er kommunernes ansvar”.

Samtidig er det nødvendigt, at kommunerne giver driften af jobcentrene den nødvendige prioritering.

Allerede nu - før vi kender de økonomiske vilkår - lyder der røster fra kommunerne om, at beskæftigelsesindsatsen er underfinansieret, og at nogle kommuner vil blive ramt urimeligt ved stigninger i ledighed. Eksempelvis siger borgmester Søren Enemark i Glostrup, at hvis udgifterne til ledige stiger, så er der ikke andre muligheder end at skære i servicen til børn og ældre.

Denne kommunale klagesang er hørt før. I stedet for at bruge kræfter på hvordan en længe ønsket opgave skal løses, slår kommunerne automatpiloten til og kræver flere penge fra staten.

Derfor skal ministeren opstille de rette rammer, så kommunerne løfter beskæftigelsesindsatsen.

Rammerne skal sikre, at vi ikke får 91 beskæftigelsespolitikker i Danmark bestemt af kommunegrænserne. I dag er der tusinder af ansatte i virksomhederne, som pendler mellem kommunegrænserne, og jobcentrenes hjælp til virksomhederne skal ikke indskrænkes af kommunale grænser.

Derfor skal kommunerne forpligtes til at arbejde på tværs af kommunegrænserne.

Endvidere skal rammerne sikre, at beskæftigelsespolitikken ikke udvandes i traditionel kommunal kassetænkning og udsigtsløs aktivering. Fornuftige økonomiske incitamenter skal bidrage til at gode resultater gør en forskel for kommunerne. Dermed kan incitamenterne være med til at skabe et fortsat fokus på beskæftigelsespolitikken, der kommer både borgere og virksomheder til gavn.

Endelig skal der centralt følges op på indsatsen i kommunerne. Det skal kunne vurderes om, kommunerne kan løfte beskæftigelsesindsatsen eller om opgaven på sigt skal udføres andetsteds.

Vi håber, kommunerne kan løfte opgaven og sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, og vi forventer, at ministeren finder de rette rammer for opgaven, så vi ikke sidder tilbage med 91 forskellige beskæftigelsespolitikker.

Bragt i Berlingske Tidende 3. december 2008