Ligestilling en vej til mere velstand

Af adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA

I disse måneder er fokus med rette på, hvordan vi håndterer den økonomiske krise.

Det er værd at huske på, at vi, inden krisen satte ind, stod i en situation med mangel på arbejdskraft inden for de fleste områder – en situation vi hurtigt kommer til at stå i igen.

Én af de mere oversete veje til mere arbejdskraft og en højere velstand er gennem en større reel ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark.

Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, men det er utroligt at se, hvor kønsopdelt samfundet stadig er, når man går et spadestik dybere og ser på de to køns valg af uddannelse, karriere, branche og ikke mindst prioritering af familielivet.

Der er forsat store forskelle i kvinders og mænds prioriteringer. Generelt er det kvinderne, som påtager sig det største ansvar for at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen i dagligdagen. Mændene gør ofte deres indsats i familielivet, når det er weekend og det ikke umiddelbart er generende for deres arbejdsliv.

Ligebehandling i forhold til køn, religion, race osv. er i dag en selvfølgelighed for virksomhederne. Hvis en virksomhed på et fleksibelt arbejdsmarked prøver at træffe usaglige valg, så skyder den sig selv i foden. Lønmodtagerne går selvfølgelig derhen, hvor deres evner værdsættes bedst muligt, og en sådan kultur gør det ikke muligt for en virksomhed at aflønne efter f.eks. køn.

Men det betyder ikke, at køn og løn er en overstået diskussion, for når hele samfundet er så kønsopdelt som det danske, så er det muligt at tale om kvindefag og mandefag, selv om det er begreber, der retteligt burde høre til på Nationalmuseet.

Der er grund til at overveje ikke mindst uddannelsessystemets rolle i den stærke danske kønsopdeling. Hvor og hvorfor er det, at der sker en selektering mellem piger og drenge. Hvorfor falder så mange drenge ud af uddannelsessystemet? Hvorfor er der markant flere piger der tager gymnasiale uddannelser? Hvorfor vælger så få piger naturvidenskabelige uddannelser, og hvorfor vælger drenge især uddannelser, som er rettet imod den private sektor? Skal vi øge ligestillingen – og det har vi alle en interesse i – må vi finde de egentlige grunde til den skabte ulighed.

I overenskomsterne er der taget flere skridt mod et mindre kønsopdelt samfund. Der er oprettet barselsfonde som sikrer, at virksomheden bliver kompenseret for lønudbetalingen under barsel, og der er reserverer 3 uger med fuld løn til barselsorlov til både moderen og faderen. Overenskomsterne indeholder ret til barns første sygedag, feriefridage og frihed ved eksempelvis hospitalsindlæggelse af sit barn.

Men samtidig er de offentlige rammer for at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen ikke blevet bedre – og i mange tilfælde dårligere.

I en global verden er den enkelte og samfundet velstand bestemt af, at vi bruger og udvikler alles kræfter bedst muligt. Med et lidt gammeldag udtryk kan man sige, at alle skal på rette hylde. Men hvis vi starter med at definere, at der er hylder til drengene og der er hylder til pigerne, så er det helt sikkert, at rigtig mange kommer til at ligge galt. Til skade for den enkelte og for hele samfundets trivsel og velstand.

Bragt i ErhvervsBladet 15. maj 2009