Ja til mæglingsforslaget

Vigtig brik på plads for virksomhedernes vej ud af krisen

Forligsmand Asbjørn Jensen har i aften offentliggjort, at mæglingsforslaget er vedtaget af både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Hos lønmodtagerne stemte 64 pct. ja.

Hos arbejdsgiverne udgjorde ja-stemmerne 92 pct.

Adm. dir. Jørn Neergaard Larsen:

”Med vedtagelsen af mæglingsforslaget er en væsentlig trædesten for virksomhedernes vej ud af krisen lagt på plads.

Det er en aftale, som afspejler medarbejdernes og arbejdsgivernes fælles forståelse af, at de danske virksomheder lever under et voldsomt konkurrencepres i en åben international verden.

Det er meget tilfredsstillende, at aftalesystemet endnu en gang har vist, at det kan levere løsninger både i medgang og i modgang.

Den fælles forståelse, som afstemningsresultatet er udtryk for, er i sig selv et godt fundament for, at den enkelte virksomhed kan genvinde fodfæstet og finde veje til ny vækst”.

Personale og administration
20. april 2010
KONTAKT