Offentlig realløn med store udsving

Reallønnen i det offentlige er tordnet i vejret, men nu forventer lønmodtagernes forhandlere, at lønnen vil stige mindre end priserne

Lønmodtagernes forhandlere siger nu åbent i medierne (Berlingske 04.02.2011), at der er udsigt til, at lønudviklingen ikke kan følge med priserne.

Baggrunden er, at de offentlige lønninger justeres ind efter de private lønninger. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i det offentlige lagde man sig på et ret højt niveau, og da krisen efterfølgende næsten halverede lønudviklingen i den private sektor, er der en stor efterjustering, der skal indhentes.

Reallønnen steg frem til krisen seks procent på kun fire år.

Underdirektør Steen Müntzberg:

”Der er historiske forklaringer på, at vi kan konstatere store udsving i udviklingen i realløn. Reguleringsordningen sikrer i det lange løb en parallel lønudvikling, men som figuren viser, kan der være en tendens til, at udsvingene bliver større i den offentlige end i den private sektor”.

Arbejdsmarked
4. februar 2011
KONTAKT
Underdirektør
Steen Müntzberg
33 38 92 86
sem@da.dk