Efterlønnen er stadig en dårlig idé

Af adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA

Tre måneder efter at en efterlønsreform blev lagt på bordet af statsministeren i nytårstalen er der hvirvlet så meget støv op, at saglige argumenter kan være vanskelige at skelne fra de usaglige.

Er efterlønsmodtagerne syge og uarbejdsdygtige? Er der job til dem, hvis man fjerner ordningen? Og er der penge i at afskaffe den frivillige tilbagetrækningsordning, der i årevis har fyldt i den politiske debat.

Simple spørgsmål, som der er leveret mange forvirrende svar på.

Det er blandt andet ganske overset, at en forudsætning for at kunne gå på efterløn rent faktisk er, at man er arbejdsdygtig. Efterlønnen er en tidlig pensionsordning og ikke en velfærdsordning. Det er a-kassernes pligt at sikre, at nye efterlønsmodtagere rent faktisk er arbejdsdygtige.

Efterlønsmodtagernes helbredstilstand har været analyseret af Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og De Økonomiske vismænd. De uafhængige forskere peger alle på, at kun cirka 10 procent af efterlønsmodtagerne, har så dårligt et helbred, at de ikke kan forsørge sig selv.

Der er mange datakilder til helbredstilstand, og de peger alle på, at efterlønsmodtagerne generelt har et godt helbred. Spørger man dem selv, hvilket Statens Institut for Folkesundhed har gjort, så siger 87 procent af efterlønsmodtagerne, at deres helbred er godt, vældig godt eller fremragende. Det samme svarer 92 procent af de 60-64-årige i arbejde.

I en anden undersøgelse foretaget af den EU-finansierede institution Eurofound vurderer 92 procent af de 55-59-årige danskere i arbejde, at de godt kan varetage deres arbejde, når de fylder 60.

Heller ikke sygefraværet for de, der styrer mod efterlønnen, adskiller sig væsentligt fra de, der fortsætter med at arbejde. For eksempel var de kvindelige arbejdere, der valgte at gå på efterløn i 2009 syge i 12,4 dage i 2008 i gennemsnit. Til sammenligning var de kvindelige arbejdere, der valgte at arbejde videre, syge i 11,1 dage i gennemsnit.

Efterlønsordningen blev i sin tid indført af hensyn til de unge, så de kunne få de ældres job. Den fejlopfattelse har langt de fleste heldigvis siden hen forladt, og for nylig dokumenterede forskere fra Århus Universitet, at efterlønsordningen aldrig har gavnet de unges beskæftigelse. Tværtimod var der tegn på, at jo flere ældre der blev på arbejdsmarkedet, jo bedre beskæftigelsesmuligheder gav det de unge.

Der er massiv videnskabelig opbakning til synspunktet om, at en afskaffelse af efterlønsordningen vil øge arbejdsudbuddet og gavne beskæftigelsen på sigt. Herom kan ingen rimelig tvivl herske. Og det er ikke kun teori. Vi så det ske med afskaffelsen af overgangsydelsen, den ”lille efterløn”, som førte til en massiv stigning i de ældres beskæftigelse.

85 procent af efterlønsmodtagerne kommer direkte fra et arbejde, og lige nu falder arbejdsstyrken måned for måned. Den demografiske udfordring er allerede en barsk realitet, og vi ser de store efterkrigsgenerationer forlade arbejdsmarkedet. Den midlertidige konkjunkturnedgang slører problemets omfang, men så snart verdensvæksten kommer i gang for alvor, vil vi i Danmark have mere end vanskeligt ved at hoppe med på væksttoget. Vi kommer simpelthen til at mangle den nødvendige arbejdskraft, blandt andet fordi den er gået på efterløn.

Afskaffer man efterlønsordningen, kan det forventes at give statskassen en besparelse på cirka 18 mia. kroner årligt. En mindre del af dem som ville have valgt efterlønnen må forventes at komme på førtidspension – eller den såkaldte seniorførtidspension, som er en del af regeringens reformudspil – hvis man afskaffer efterlønsordningen. Omvendt vil de, der fortsætter i beskæftigelse også fortsætte med at betale skat af deres arbejdsindtægt.

Omkostningerne ved efterlønsordningen handler også om de tabte muligheder. Beskæftigelsen er lavere i Danmark som en direkte konsekvens af efterlønsordningen, og det har kostet vækst og velstand. Efterlønsordningen er med andre ord med til at gøre os alle fattigere.

Alternativet til en efterlønsreform vil være kraftige besparelser på kernevelfærdsydelser som børnepasning, ældrepleje eller sundhed. At hæve skatterne er ikke muligt. Skatteniveauet i Danmark er så højt, at øgede skatter vil begrænse den økonomiske aktivitet i så stor udstrækning, at provenuet højst sandsynligt bliver negativt.

Tilbage står, at efterlønsordningen er fuldstændigt afkoblet socialpolitiske hensyn. Det er ikke en ordning, som fordeler ressourcerne efter den enkeltes behov, men en slags frit-valgsordning for de forudseende medlemmer af a-kasserne. Efterlønnen er stadig en dårlig idé, og den bør afvikles snarest.

Bragt i Information 20.4.2011