Konsekvenser af svækkede regler skal samles op lokalt

Kommunalpolitikerne skal sikre, at færre krav til ledige og jobcentre ikke øger ledigheden.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om at ændre 44 regler i beskæftigelsespolitikken.

Det foreslås bl.a. at afskaffe regler om:

  • At ledige skal rådighedsvurderes ved sygdom, og når en ledig 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler og tilbud
  • At ledige skal pålægges at søge to konkrete job som led i CV- og jobsamtalen
  • At personer, som er på vej i job, på barsel, efterløn/fleksydelse eller pension inden for de næste seks uger skal møde personligt op til samtaler og skal deltage i aktive tilbud

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen:

”Det er nødvendigt hele tiden at gennemgå regler og kritisk vurdere, om reglerne stadig opfylder deres oprindelige formål.

I beskæftigelsesindsatsen er reglerne til for at sikre, at ledige står aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet og kommer i job hurtigst muligt.

Der er ingen tvivl om, at de nuværende regler helt åbenlyst har løftet rådigheden for ledige og medvirket til en lavere strukturel ledighed.

Den politiske aftale på Christiansborg svækker kravene til ledige og til jobcentrene. Det betyder, at det nu er op til kommunalpolitikerne og kommunerne at sikre, at rådigheden ikke falder og ledigheden dermed øges.”

Arbejdsmarked
4. maj 2011
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
LINKS
Aftaletekst