Førtidspension er forkert medicin til midlertidig sygdom

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

På pension mere end 40 år før tid. Sådan er udsigten for over 11.000 unge under 30 år, der i dag er parkeret på en førtidspension. Over dobbelt så mange unge kommer i dag på førtidspension, som der gjorde for ti år siden. Selv om alarmklokkerne længe har blinket rødt, er udviklingen ikke blevet bremset. De politiske forhandlinger ligger i dvale, alt i mens generationer af unge siver længere væk fra arbejdsmarkedet. Det bør have højeste prioritet at fastholde så mange som muligt i et aktivt arbejdsliv. Og vi bør være særligt opmærksomme på de personer, hvor der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan genvindes.

Når flere unge pensioneres før tid, skyldes det især, at flere får mentale helbredsproblemer. Otte ud af ti førtidspensioner til unge gives på grund af en psykisk lidelse. Men lægevidenskaben fortæller os, at flere psykiske lidelser, f.eks. stress og depression, er mulige at behandle. F.eks. kan 60-70 pct. af personer med depression behandles, viser dansk forskning. Disse diagnoser bør således ikke føre til førtidspensionering i så høj grad, som tilfældet er i dag. Midlertidig sygdom skal ikke håndteres med livsvarige ydelser.

Kommunerne har et særligt ansvar for, at ingen dømmes ude af arbejdsmarkedet, hvis deres arbejdsevne kan forbedres. Der forekommer imidlertid store forskelle på tilgangen til førtidspension. F.eks. tilkender Middelfart 14 gange så hyppigt en førtidspension til unge, som København gør. Det er tilfældet, selv om de såkaldte rammevilkår er bedre i Middelfart end i København. Kommunegrænsen må ikke være den afgørende faktor for, om en psykisk diagnose enten fører til livslang offentlig forsørgelse eller til behandling og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Så længe førtidspensionen er en permanent ordning, må kommunerne være ekstra varsomme i deres tilkendelser, så en midlertidig lidelse ikke udløser en varig pension. Kommunerne bør derfor i højere grad bære omkostningerne ved at tilkende livsvarig offentlig forsørgelse.

Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, har vi brug for, at alle, der kan, deltager i arbejdsstyrken. De yngre generationer er allerede i undertal, når det demografiske regnskab gøres op, og derfor er det særligt bekymrende, når stadig flere førtidspensioneres som 20- eller 30-årige. Samtidig presses de offentlige finanser, når tusinder af unge pensioneres før tid. Vi skal blive bedre til at fastholde mennesker i et aktivt arbejdsliv, frem for at isolere dem på offentlig forsørgelse. Hvis arbejdsevnen forbedres, skal de unge hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker i alt for ringe grad i dag, hvor forbløffende få får frakendt førtidspensionen. Rummeligheden på det danske arbejdsmarked gør det muligt, at arbejdet kan tilpasses den enkelte. Førtidspension må derfor ikke fortrænge udsigten til, at flere kan genoptage arbejdslivet i de tilfælde, hvor arbejdsevnen vender tilbage.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for politisk handlekraft. Alle partier bag førtidspensionsforliget har tidligere erkendt, at en reform er tiltrængt, og regeringen har fremlagt et glimrende reformforslag. Imidlertid er alle tiltag udeblevet, og reformtakterne er blevet parkeret på lang afstand fra den politiske dagorden. Men det er på rette tid at tømme syltekrukken og begynde reformer, der sikrer, at vi ikke pensionerer mennesker unødigt.

Lagt på Altinget.dk d. 25. august 2011