Virksomhedernes sociale engagement i fortsat positiv udvikling

Ny årbog fra SFI undersøger virksomhedernes vurdering af deres sociale engagement på en række områder.

Årbogens analyser viser bl.a., at virksomhedernes sociale engagement er bredt mere ud på flere virksomhedsstørrelser, at langt hovedparten af virksomhederne har fastlagt politikker omkring sygefravær, seniorer og trivsel, at der er sket en væsentlig stigning i antallet af virksomheder med handicappede ansatte, og at jobcentrenes indsats i forhold til virksomhederne for at få de svagere grupper ansat er øget.

Chefkonsulent Henning Gade:

”Det er opløftende, at virksomhederne vurderer, at det sociale engagement er øget på trods af krisen.

Hele 75 pct. af samtlige virksomheder har mindst én person med særlige behov ansat. Det er bemærkelsesværdigt, at også de små private virksomheder har en større andel ansatte med særlige behov sammenlignet med det samlede antal ansatte.

Det er dog værd at bemærke, at mange virksomheder oplever det som en barrierer, at de ikke modtager ansøgninger fra handicappede, og der er matchproblemer mellem den handicappedes kvalifikationer og kravene i jobbene.

Herudover er det positivt at iagttage, at langt hovedparten af virksomhederne forankrer sygefraværsindsatsen og seniorpolitik i deres personalepolitikker.

Jobcentrenes indsats i forhold til at facilitere ansættelse af svagere grupper på arbejdsmarkedet er forbedret. Det er glædeligt, for heri ligger hele forudsætningen for virksomhedernes mulighed for styrke det sociale engagement.”

Mere viden

SFI- rapport Årbog 2011: Virksomhedernes sociale engagement

Arbejdsmarked
30. november 2011
KONTAKT
LÆS MERE
Mere viden
LINKS
Årbog 2011: Virksomhedernes sociale engagement