Stort frivilligt socialt engagement i virksomhederne

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kommer i JP onsdag den 29. februar med nogle helt misvisende anklager om, at private virksomheder har svigtet i forhold til beskæftigelse af medborgere nedsat arbejdsevne. Samtidig lægger han op til tvangsinitiativer over for virksomhederne.

Henning Jørgensen udtalelser sig i klar modstrid med de forskningsmæssige resultater, der bl.a. registreres i de årlige målinger fra SFI’s af virksomhedernes sociale engagement. I de seneste 20 år har der været dokumenteret en meget stor grad af rummelighed i erhvervslivet både når det gælder fastholdelse af medarbejdere og indslusning af personer på arbejdsmarkedet.

Faktisk viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Statistik en tendens i retning af øget rummelighed. Mere end 400.000 med længerevarende helbredsproblemer eller handicap er i arbejde – heraf langt de fleste, uden der er bundet én eneste offentlig støttekrone til jobbet. Undersøgelsen er et dansk bidrag til en fælleseuropæisk undersøgelse af beskæftigede af handicappede. Den viser også, at lidt flere end hver anden med længerevarende helbredsproblemer eller handicap er i beskæftigelse.

Undersøgelserne bekræfter altså, at virksomhederne frivilligt evner at fastholde og integrere et meget stort antal mennesker med helbredsproblemer eller nedsat funktionsevne. Oven i købet kan vi glæde os over, at langt de fleste er ansat uden nogen form for offentligt tilskud og dermed på lige vilkår med andre medarbejdere.

Aalborg professorens forslag om, at der er brug for at tvinge virksomhederne til at ansætte potentielle førtidspensionister f.eks. gennem sociale klausuler i forbindelse med ordrer hos det offentlige er udtryk for gammeldags skrivebordstænkning, som vil svække det frivillige engagement i virksomhederne og som vil føre til stigmatisering af de, der bliver ansat som følge af klausuler. Medarbejderne skal være i virksomhederne, fordi de er ønskede. Vi vil ikke have A- og B-medarbejdere.

Professorens forslag vil ikke gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Men det vil med sikkerhed øge de offentlige udgifter og gøre livet surt for både virksomheder og medarbejdere.

Det er afgørende at slå fast, at der en klar arbejdsdeling mellem det offentlige og virksomhederne. Det offentlige skal afhjælpe personers helbreds- og sociale problemer, så de er klar til helt eller delvist at deltage på arbejdsmarkedet. Herefter er det op til virksomhederne at ansætte disse personer, når virksomhedernes konkurrencesituation gør det muligt.

Det er tydeligt, at virksomhederne har viljen. Og vil vi forstærke dette frivillige engagement, er der behov for en mere understøttende indsats fra jobcentrene. Det gælder bl.a. målrettet visitation af personer med nedsat funktionsevne til virksomhederne, afklaring af deres kompetencer og udvikling af effektive samarbejdsmetoder med virksomhederne. Samtidig skal myndighederne være bedre til at synliggøre de hjælpe og støttemuligheder, der er til virksomheder, der ønsker at ansætte handicappede.

Det frivillige og private engagement virker. Der er ikke brug for at kvæle det i offentligt bureaukrati og klausuler, som ingen socialpolitisk værdi vil have.

Bragt Jyllands-Posten 3. marts 2012