Flere tilbud efter folkeskolen

Af direktør Henrik Bach Mortensen

Så længe vi har en folkeskole, hvor næsten hver fjerde elev slutter uden de fornødne kvalifikationer, er der brug for solide trædesten, så de unge kan nå frem til en ungdomsuddannelse.

En af mulighederne er erhvervsgrunduddannelsen (EGU), der længe har været brugt alt for lidt. Det er synd – for som JP kunne berette søndag d. 24. juni, så viser en ny undersøgelse, at 60 pct. af de unge, der gennemfører EGU, får et job eller fortsætter på en anden uddannelse.

EGU og andre uddannelsesredskaber er helt nødvendige, hvis langt flere unge skal finde en vej til en ungdomsuddannelse eller til arbejdsmarkedet med nødvendige kvalifikationer.

Mange forlader folkeskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse i gymnasiet eller i erhvervsuddannelserne uden mulighed for at gennemføre uddannelsen eller gennemføre den med et brugbart resultat.

Det skyldes problemer med de unges forudsætninger: svage læse- og regnekundskaber eller manglende motivation.

Det er her, at EGU har vist sin berettigelse. EGU kan både give faglige kvalifikationer og kendskab til tilværelsen på arbejdsmarkedet. Dermed kan EGU både pege videre mod en ungdomsuddannelse på højere niveau eller mod en arbejdsplads.

Dermed er EGU et væsentligt redskab i området mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Men EGU kan ikke stå alene. Der er behov for en bred vifte af tilbud, som kan målrettes den unge, som er i risiko for at gå i stå eller falde ud af uddannelsessystemet.

Det er her, at regeringens overvejelser om en fleksuddannelse skal løse sin opgave. Fleksuddannelsen skal være en samlebetegnelse for alle de metoder, der skal bruges for at løse den helt grundlæggende uddannelsesmæssige opgave, der skal løses, efter folkeskolen har forsøgt at løfte sin opgave til og med 9. klasse.

Det er vigtigt at indse, at de opgaver, der udestår efter 9. klasse, ikke vedrører et lille fåtal af elever. PISA-undersøgelsen viser, at omkring 22 pct. ikke læser godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I princippet bør der være relevante tilbud til hele denne gruppe.

Ideen om fleksuddannelse bør derfor tage udgangspunkt i mangfoldighed snarere end troen på, at der findes en simpel løsning. Det afgørende er, at det kommunale uddannelsessystem tager sin opgave alvorligt, vedkender sig sit ansvar og først slipper de unge, når de er parat til at håndtere de udfordringer en krævende ungdomsuddannelse stiller.

Derfor skal fleksuddannelsen indtænke alle de muligheder der ligger i 10. klasse, ungdomsskole, efterskole, produktionsskole, brobygningsforløb og så selvfølgelig EGU.

Bragt i JP d. 29.06.2012