Justering af kontanthjælpen

Det blev kun til en justering af kontanthjælpen – reformen mangler stadig

Regeringspartierne, V, K, LA og DF er i dag blevet enige om en række justeringer af kontanthjælpen.

  • 25-29-årige, der har taget en uddannelse, eller som vil og kan tage en uddannelse, vil fremover få reduceret kontanthjælpen til SU-niveau
  • Under 30-årige, der ikke vurderes at være klar til at tage en uddannelse, kan efter 3 måneder få et såkaldt aktivitetstillæg i de uger, de deltager i aktive tilbud. Den samlede ydelse for dem svarer til den nuværende kontanthjælp
  • Alle over 30 år og unge under 30 år med en uddannelse, og som kommunen vurderer kan arbejde, skal de første 3 måneder søge job intensivt og dokumentere jobsøgningen i en såkaldt job-log. Efter 3 måneder skal de arbejde for kontanthjælpen i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob

Adm. dir. Jørn Neergaard Larsen:

”Kontanthjælpsjusteringerne retter sig primært imod de 25-29-årige. Det er fint, at tilskyndelsen for denne gruppe til at deltage i uddannelse bliver forøget. Det kan bidrage til at få nogle unge i gang med en uddannelse.

Aftalen er dog helt utilstrækkelig for kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover.

Der er brug for bedre incitamenter til at arbejde og klare krav om at stå til rådighed. Rigtig mange kontanthjælpsmodtagere vil fortsat opleve, at der er en meget ringe gevinst på 5-10 kr. i timen ved at tage et job.

Aftalen løser ikke det paradoks, at et stigende antal udlændinge arbejder til overenskomstfastsatte lønninger på mellem 105 og 140 kr. i timen, mens danskere, som kunne varetage disse job, modtager offentlig forsørgelse.”

Arbejdsmarked
18. april 2013
KONTAKT
LÆS MERE
Aftale om en reform af kontanthjæ­lpssystemet