Vejen til bedre erhvervsuddannelser

Af Ejner K. Holst og Henrik Bach Mortensen Hhv. LO-sekretær og Direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Gennemfører man en erhvervsuddannelse, klarer man sig faktisk godt på arbejdsmarkedet. For at sikre, at langt flere kommer helt igennem erhvervsuddannelserne skal vi ikke kun stille krav til de unge, men også til uddannelsernes kvalitet. Derfor er LO og DA gået sammen om disse tre forslag.

»Der var mange, der havde lidt fordomme om det. Fordi det er typisk den holdning i befolkningen, at de, der går på teknisk skole, det er dem, der ikke har snittet til andet. Så der var mange, som var bange for, at det skulle gå helt galt. Det synes jeg ikke, det har gjort.« Sådan fortæller Tobias Skov Pedersen, nyuddannet tømrer og ansat i firmaet N.A. Nielsen og Søn i Ballerup, om sin oplevelse af vejen ind i erhvervsuddannelserne på www.skillsdenmark.dk. Tobias havde snittet, gode karakterer, og det er noget af en underdrivelse, når han siger, at det ikke er gået »helt galt« for ham.

Tobias har for nylig vundet Danmarksmesterskabet inden for sit fag i skarp konkurrence med andre dygtige håndværkere, og skal til juli repræsentere Danmark sammen med 16 andre erhvervsuddannede ved verdensmesterskaberne i Leipzig. Men der er for få af Tobias Skov Pedersens støbning. For få, der brænder for deres fag, som hele tiden ønsker at dygtiggøre sig og som er en grundpille i dansk erhvervsliv. For få, der både har evnerne og lysten til at starte og afslutte en erhvervsuddannelse med succes. For erhvervsuddannelserne i Danmark har massive udfordringer. Færre unge søger ind i den ene ende, mens flere elever falder fra inden de kommer ud i den anden. Der er for få dygtige elever, som vælger erhvervsskolerne, og der er for mange umotiverede elever, der bruger erhvervsskolen som opholdssted. Det er ikke bare et problem for den enkelte unge, der oplever et uddannelsesnederlag. Det er et kæmpe problem for samfundet, hvis ikke får uddannet den arbejdskraft, der skal sikre Danmark som et produktions- og vidensamfund og danne grundlag for velfærden. Vi står over for fire udfordringer: for få unge søger ind, for mange falder fra, de er for gamle, når de er færdiguddannede, og det høje niveau skal hæves.

Statsministeren var klokkeklar i sin tale til Folketingets afslutningsdebat. Erhvervsuddannelserne skal gennemgå grundlæggende forandringer, og det i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det kræver, at der tages ansvar for vores erhvervsuddannelser nu og her. I LO og DA er vi klar til at tage det ansvar på os. Det er derfor, vi har fundet sammen om en ambitiøs aftale, der kan genrejse erhvervsskolerne, nære stoltheden omkring de erhvervsfaglige uddannelser og fremtidssikre det danske arbejdsmarked. Vi foreslår ændringer, der ikke alene omfatter erhvervsuddannelserne, men også overgangen til erhvervsuddannelserne. Vores ambitioner er klare, flere skal færdiggøre en erhvervsuddannelse og kvaliteten skal være endnu bedre.

Den første grundpille i vores aftale hviler på ambitionen om, at flere unge skal starte en erhvervsuddannelse – vel at mærke unge, der er kvalificeret, motiverede og afklaret med valg af uddannelse. Men det er ikke ensbetydende med, at alle bliver sat ind på et grundforløb efter 9. klasse. Står det til os, vil de unge fremover få tre veje ind mod erhvervsuddannelserne efter 9. klasse. De, der er fuldstændig afklaret og kan læse og regne – som i dag – kan gå direkte i gang med en erhvervsuddannelse. Det er den unge mand der ved, at han vil være tjener. Han har måske endda en tjener i familien, der har vist ham, hvad faget går ud på. Han er motiveret, og skal ikke møde unødige hindringer på sin vej. Har han ikke mulighed for at få en læreplads, kan han fortsætte på et praktikcenter.

Den anden vej er for de unge, der ikke er helt sikre på præcis, hvilket fag de vil beskæftige sig med. De ved, at de vil i en erhvervsfaglig retning, men er måske lidt usikre på, om det skal være det ene eller andet fag. De får mulighed for at tage et erhvervsintroducerende forløb, som er et tiende skoleår før starten på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne gennem spændende projekter prøver forskellige fag af og samtidig forbedrer deres kompetencer. Efter f.eks. et år på dette uddannelsesforløb vil eleverne stå meget bedre rustet til at vælge og gennemføre den erhvervsuddannelse, de gerne vil, og de kan starte i det forløb der passer dem bedst. Endelig vil der være en gruppe elever, som både mangler faglige kompetencer og vished for, at de vil i en erhvervsfaglig retning. De skal fortsætte i folkeskolens 10. klasse, for at blive afklaret om og forberedt på kravene til en videre ungdomsuddannelse.

I disse tre veje ligger der en stor indsats i at vurdere de unges motivation og kvalifikation, så der bør i folkeskolen sættes tidligere ind med en stærkere vejleding af de unge. Kravene til at starte på en erhvervsuddannelse bliver tydeligere end i dag. Men lever man op til forventningerne, møder eleven kammerater og lærere, der er gearet til, at en erhvervsuddannelse er en topuddannelse. På den måde får de unge en meget bedre oplevelse af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og erhvervsuddannelserne vil modtage mere forberedte og motiverede unge.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er alt for stort. Ca. 50 ud af 100, der starter, kommer aldrig igennem. Det skyldes, at mange elever har for svage forudsætninger for at gennemføre og at uddannelsesmiljøerne på skolerne skal forbedres. Derfor er vi i LO og DA klar med en række håndgribelige løsninger, der kan gøre op med de største årsager til frafald.

For det første skal der stilles krav om, at de unge er uddannelsesparate i forhold til den konkrete uddannelse, som de vil starte på, og har bestået dansk og matematik i folkeskolen. Ligegyldigt hvilket fag du vil uddanne dig inden for, er basale regne- og læsefærdigheder en forudsætning. Vurderingen af, om et ungt menneske er egnet til at komme på en erhvervsuddannelse, skal som en naturlig ting indeholde en vurdering af, om den unge også er egnet til at gennemføre hele uddannelsen og klare de prøver, der er undervejs.

Når de unge så forlader folkeskolen med kvalifikationer og motivation til at starte på en erhvervsuddannelse, skal de for det andet møde et spændende studiemiljø, der både fagligt og socialt holder fast i de unge. Endelig skal de nye praktikcentrene rundt i landet sikre, at de unge, som viser vilje til at afslutte deres uddannelse, også garanteres mulighed for det. Med praktikcentrene kan vi opnå målet om at give de unge på erhvervsuddannelserne en egentlig uddannelsesgaranti, hvilket er altafgørende for at hæve kvaliteten af uddannelserne.

Mange har som Tobias Skov Pedersen oplevet, at der er en generel opfattelse af, at erhvervsskolerne kun tiltrækker alle dem, der enten ikke gider uddannelse eller ikke er egnet til gymnasiet. Men gennemfører man en erhvervsuddannelse, klarer man sig faktisk godt på arbejdsmarkedet. For at sikre, at langt flere kommer helt igennem erhvervsuddannelserne, skal vi ikke kun stille krav til de unge, men også til uddannelsernes kvalitet. Det har vi forsømt for længe, hvor vi i stedet har sendt umotiverede unge ind i erhvervsuddannelserne, med klare negative konsekvenser for kvaliteten.

Der skal være høje læringsforventninger gennem hele uddannelsen, krav til de unge om at klare visse gærdehøjder inden de kan fortsætte og løbende opfølgninger på elevernes engagement og deltagelse. Redskaber som undervisningsdifferentiering og niveaudeling skal indarbejdes på skolerne, og det skal være nemmere at løfte visse fag op på et højere niveau, som giver merit til videregående uddannelser.

Nu har LO og DA rakt hånden frem mod politikerne. Hvis de vil tage den, kan vi i fællesskab genrejse erhvervsuddannelserne og hjælpe flere unge som Tobias Skov Pedersen til at nå et fagligt niveau i verdensklasse... Men det kræver, at vi handler nu.

Bragt i Berlingske d. 4. juni 2013.