A-kasserne kører med skyklapper på

Verner Sand Kirk og hans bestyrelse repræsenterer en række private foreninger, der har fået et myndighedsansvar for at drive det danske dagpengesystem. Det er ikke nødvendigvis en god idé at give dem større medindflydelse.

Af Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Mange oplever i løbet af deres arbejdsliv at miste deres job. Måske endda flere gange.

Er man forsikret ledig kan man modtage dagpenge, er man ikke, kan man modtage kontanthjælp, hvis man ikke kan forsørge sig selv.

Ydelserne er i den høje ende set i en international sammenhæng, og derfor har vi et meget omfattende beskæftigelsessystem, der skal sikre, at de ledige er ledige i kortest mulig tid. Men det har sin pris. Beskæftigelsessystemet koster 11 mia. kroner at drive om året, og det er lige nu genstand for en omfattende politisk reformproces, der skal føre os til et nyt beskæftigelsessystem.

Alle aktører kan godt blive enige om, at et beskæftigelsessystem skal hjælpe ledige i job. Hvordan det skal ske, er der til gengæld ikke enighed om, og det diskuteres med brug af analyser og politiske holdninger.

Samtidig er der meget stærke interesser i, hvem der skal kontrollere dette milliard-system. Skal det, som i dag, være et kommunalt forankret system – med de private foreninger a-kasserne som medvirkende deltagere? Eller skal a-kasserne have langt større indflydelse på, hvad deres ledige medlemmer skal leve op til, for at få adgang til dagpenge?

For kommunerne, og for a-kasserne, står der således meget på spil.

Det gør der også for virksomhederne. Vi bruger en betydelig del af bruttonationalproduktet på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det stiller krav om, at danske virksomheder skal have mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for, både smidigt og effektivt.

Det lykkes ofte. Danskerne har i en international sammenhæng en meget høj mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi kan nemt og hurtigt skifte job – og vi gør det.

I langt de fleste tilfælde foregår det heldigvis på et marked, som hverken jobcentre eller a-kasser har lodder i.

Desværre sker det også, at ledige ikke af sig selv finder job meget hurtigt. I de tilfælde er det, set med Dansk Arbejdsgiverforenings øjne, helt indlysende, at der hurtigt og effektivt skal rækkes en hjælpende hånd, så det afklares, om den ledige har brug for et løft i kompetencerne for at få job, eller om der er brug for, at den ledige søger væk fra brancher eller egne med svage beskæftigelsesmuligheder. Hvis ikke sådanne problemer identificeres, risikerer man langtidsledighed. Og langtidsledighed kan føre til, at den enkelte fjerner sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er ikke i virksomhedernes interesse.

DA ønsker et nyt beskæftigelsessystem, som er til for de ledige og virksomhederne. Ikke et system, der er til for jobcentre eller a-kasser.

Derfor var det en stor skuffelse at læse kronikken i JP den 29. oktober, under overskriften ”DA fører værdikamp”. Der stod, at DA ingen midler skyr, i sit ideologiske, dubiøse, dogmatiske og førindustrielle angreb på a-kassernes rolle i beskæftigelsessystemet!

Det var desværre en kronik, hvor A-kassernes Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk, samt Per Hansen, medlem af A-kassernes Samvirkes bestyrelse, i samlet bestyrtelse kastede frit om sig med den ene ubegrundede og fejlagtige påstand efter den anden, uden at give et eneste bud på, hvilken rolle de ser for sig selv i fremtidens beskæftigelsessystem.

Havde de i stedet ulejliget sig til at ringe til DA, kunne vi hurtigt have ryddet deres misforståelser af vejen, så Verner Sand Kirk og Per Hansen ikke havde behøvet at gætte forkert om DA’s motiver. Helt grundlæggende mener DA nemlig, at det skal kunne betale sig at forsikre sig mod ledighed. Og det er afgørende, at forsikrede lediges økonomiske vilkår er mærkbart bedre, end ikke-forsikrede lediges vilkår.

Men i stedet for at ringe, retter a-kassedirektørerne anklagende fingre mod de for a-kasserne så åbenbart ubelejlige analyser, som DA og andre har lavet.

Her refereres for det første til en analyse fra DA, der blandt andet bygger på den såkaldte Arbejdskraftundersøgelse, som Danmarks Statistik gennemfører. Det er Danmarks største spørgeskemaundersøgelse, med næsten 90.000 interviewede årligt. DA er i løbende dialog med Danmarks Statistik om de statistiske metoder, og den daværende rigsstatistiker Jan Plovsing har selv gentaget DA’s analyser og nået de selv samme resultater (bragt i JP 13. december 2011). A-kasse-direktørerne mener, at DA havde ”blæst” tallene op. Mener de mon også, at rigsstatistikeren blæste løs, da han nåede det samme resultat som DA?

A-kassedirektørerne føler sig tydeligvis forfulgt af DA, og henviser til det helt urimelige i, at vi som organisation beskriver a-kassernes indsats, når nu kommunerne er så meget dårligere til at træffe rådighedsafgørelser over for ledige end a-kasserne er.

Kommunerne træffer, ifølge den seneste tilsynsrapport, forkerte afgørelse i hver femte rådighedsafgørelse. Det skal DA være de første til at kritisere, for det er simpelthen ikke godt nok – især ikke, når man kan se betydelig variation i, hvor dygtige de enkelte kommuner er til at træffe disse så afgørende beslutninger i henhold til reglerne. Og det har DA også kritiseret i mere end 10 år, både i offentligheden og i Tilsynsrådet.

A-kassedirektørerne henviser så samtidig til, at a-kasserne er så dygtige til deres rådighedskontrol, at tilsynsmyndighederne kun finder fejl i 2 procent af sagerne. Det er ganske vist, men direktørerne overser, at der i tilsynsrapporten afsløres, at a-kasserne i 28 procent af de rådighedssamtaler, de har ført tilsyn med, var givet så mangelfuld vejledning om rådighedskravene til de ledige, at tilsynet ikke havde mulighed for at omgøre a-kassens beslutning. På det seneste tilsynsrådsmøde, hvor DA deltog, kunne Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor ikke afvise, at a-kassernes rådighedsvurderinger var mindst lige så fejlbehæftede som kommunernes.

Rådighedskontrollen er afgørende i beskæftigelsessystemet. For de forsikrede ledige er det i dag udelukkende a-kasserne, der kan træffe afgørelser om den enkelte lediges rådighed. DA mener, at jobcentrene, der meget ofte sidder med førstehåndskendskabet til den ledige, også bør kunne træffe afgørelser. Vi mener således ikke, at rådighedskontrollen skal fratages a-kasserne, men at både jobcentre og a-kasser skal kunne gribe ind med en sanktion, hvis de vurderer, at en ledig dagpengemodtager for eksempel ikke søger job.

Til gengæld står vi meget fast på, at a-kasserne ikke bør spille en større rolle i beskæftigelsessystemet – sådan som fagbevægelsen og a-kasserne har et ønske om.

Går man ind på HK’s a-kasses hjemmeside, og ser på, hvad a-kassen selv siger, at den kan tilbyde sine medlemmer, så er de to første bud: ”Få hjælp til at søge job”, ”Få hjælp til at finde nyt job”. DA valgte at teste servicen, og spurgte derfor, med hjælp fra Gallup, godt 400 tidligere dagpengemodtagere, hvem der hjalp dem til at finde deres nuværende beskæftigelse. ”Hvem hjalp dig til at finde jobbet?”, lød spørgsmålet helt præcist, som det blev stillet for nylig. 49 procent svarede, at det gjorde de selv. 35 procent svarede, at det var familie og netværk, der havde hjulpet dem i job. Kun fire procent pegede på jobcenteret. 1 – én – procent angav i undersøgelsen, at det var A-kassen, der havde hjulpet dem i job.

Verner Sand Kirk og hans bestyrelse repræsenterer en række private foreninger, der har fået et myndighedsansvar for at drive det danske dagpengesystem. Det er en forsikringsordning med et betydeligt statstilskud, og selv om a-kasserne har lagt en klar strategi om, at de i fremtiden skal spille en langt, langt større rolle i det danske beskæftigelsessystem, så er det ikke ensbetydende med, at det er en god ide.

Vi mener ikke, det er en rigtig løsning for virksomhederne eller de ledige. Hvis a-kasserne får en større rolle i beskæftigelsessystemet, så vil det føre til, at der kommer mere stive faggrænser på det danske arbejdsmarked. Tænk engang over, om en a-kasse vil mene, det er en god ide, hvis deres ledige medlem finder et nyt arbejde, som indebærer, at den ledige skifter a-kasse? Vi tror ikke på det, og dermed vil a-kasserne helt forudsigeligt have skyklapper på, hvis de får en større rolle i systemet.

Bragt i Jyllands-Posten den 4. november 2013