Dansk Arbejdsgiverforening har den 31. marts 2015 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Høringssvar over udkast til lovforslag om ansættelsesklausuler

Høringssvaret i PDF-format.

Resumé

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder ikke, at der er et reelt og dokumenteret behov for at stramme reglerne om jobklausuler, konkurrence- og kundeklausuler.

Danmark er et af de lande i Europa, der har den største jobmobilitet, hvilket er udtryk for et fleksibelt arbejdsmarked med mange jobåbninger til gavn for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Herudover foreligger der ingen dokumentation for, at omfanget i brugen af klausuler i dag er skadeligt for jobmobiliteten og dermed for produktivitetsudviklingen og danske virksomheders konkurrenceevne. Lovforslaget bygger på antagelser om effekter af de foreslåede stramninger men ikke på fakta eller dokumentation.

DA har taget det politiske flertals beslutning om en markant stramning af reguleringen af ansættelsesklausuler til efterretning.

Med det politiske flertals beslutning som grundlag har LO og DA drøftet, hvordan man på en afbalanceret måde kan imødekomme det politiske flertals beslutning. LO og DA har på den baggrund foreslået en række ændringer af de gældende regler i den aftale, parterne har indgået. DA finder det tilfredsstillende, at aftalen mellem LO og DA er lagt til grund ved udformningen af lovforslaget.

DA gør opmærksom på en lang række forhold i lovforslaget, som giver anledning til undren og spørgsmål.

PDF-filer kræver Adobe Acrobat Reader

KONTAKT
Publiceret:
7. april 2015
LÆS MERE
Høringssvar af 31. marts 2015