Tre myter om det psykiske arbejdsmiljø

Af Michael Ziegler, borgmester Høje Taastrup, formand for KL’s løn- og personaleudvalg og Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Det er et paradoks, at vi på den ene side taler mere og mere om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, men at vi på den anden side aldrig har haft bedre arbejdsforhold.

Vi taler om stress, nedslidning og farligt psykisk arbejdsmiljø som aldrig før. Men debatten bliver forplumret af tre sejlivede myter om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. De tre myter vil vi her gøre op med.

Lad os først gøre klart, hvad psykisk arbejdsmiljø egentlig betyder. Ifølge arbejdsmiljøloven dækker det over helt konkrete og alvorlige forhold som mobning, sexchikane og vold samt psykiske forhold i den enkeltes arbejde, f.eks. vedvarende tidspres eller mangel på indflydelse på eget arbejde.

Men psykisk arbejdsmiljø forstås i daglig tale mere bredt som det at have det mentalt godt på arbejdet: om gode relationer, faglig stolthed og generel trivsel. Her i kronikken tager vi fat i den brede forståelse, som er den, myterne bunder i.

Det er et paradoks, at vi på den ene side taler mere og mere om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, men at vi på den anden side aldrig har haft bedre arbejdsforhold.

Der er ingen tvivl om, at psykiske lidelser er et reelt samfundsproblem. Sundhedsstyrelsen har for nylig dokumenteret, at psykiske lidelser er blandt de sygdomme, der oftest sender danskere på førtidspension. Det er hårdt for de sygdomsramte og deres familie, og det rammer i anden omgang også samfundsøkonomien.

Problemet er, at der i medierne ofte tegnes et forvrænget billede, som giver arbejdet skylden for mentale problemer af enhver art. Komplekse psykiske lidelser bliver reduceret til et arbejdsmarkedsspørgsmål i en sådan grad, at alt i arbejdet efterhånden bliver set som en kilde til stress og psykiske problemer. Det fjerner fokus fra de reelle udfordringer og risikerer at »sygeliggøre vores forhold til arbejdet,« som Svend Brinkmann har beskrevet det i sin bog om stress.

Arbejdet er for mange af os en stor del af vores identitet. Det er ofte her, vi håber på at realisere os selv og har ambitioner om at gøre en forskel. Det betyder, at vi ofte ser på arbejdspladsen for at finde forklaringer på livets problemer.

Men arbejdspladsen er ikke en oase, hvor medarbejdernes problemer i livet forsvinder som dug for solen, når de møder ind på arbejde. Skilsmisse, sygdom og dødsfald i familien skaber bølger i livet, som skvulper ind på arbejdspladsen. Bølgerne går selvfølgelig også den anden vej, fra arbejdet til privatlivet. Det er naturligt, og det skal der være plads til. Men det handler langt fra altid om det psykiske arbejdsmiljø.

Det er faktisk kun en ganske lille andel af danskerne, som bliver syge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ud af de 3.236 sygdomme, der sidste år blev anerkendt som arbejdsskader, var 228 af dem psykiske sygdomme (7 pct. ). Det er sager, der er vurderet grundigt ud fra videnskabelig, medicinsk evidens og derfor giver et retvisende billede. Og stik imod den generelle opfattelse har andelen af psykiske sygdomme, der skyldes arbejdet, ligget på samme forholdsvist lave niveau i årevis.

Langt de fleste danskere har det nemlig godt på arbejdet. 9 ud af 10 danskere med job er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold, har en undersøgelse fra EU-Kommissionen vist. Det er flere end i noget andet EU-land.

Det psykiske arbejdsmiljø bliver ofte kædet sammen med stress. Men stress er en naturlig reaktion, som alle mennesker oplever, når der sker forandringer og udfordringer i livet, i arbejdet såvel som i privatlivet. Kun når stressen er vedvarende over en lang periode, bliver det et problem, der skal håndteres.

Faktisk er det at gå på arbejde noget af det sundeste, man kan gøre for sig selv. Risikoen for at have højt stressniveau er dobbelt så høj for arbejdsløse som for beskæftigede, viser undersøgelsen "Den Nationale Sundhedsprofil" med svar fra over 160.000 respondenter. Selv folkepensionister er mere stressede end dem i job.

Selv om arbejdsmiljøet grundlæggende er godt på danske arbejdspladser, mener særligt fagbevægelsen, at der er brug for yderligere lovgivning og kontrol fra myndighederne. Men den tilgang når vi ikke i mål med.

Psykisk arbejdsmiljø forstået i bred forstand er en flydende størrelse, der handler om samarbejde og dialog på den enkelte arbejdsplads. Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har opstillet tre egenskaber, der kendetegner en god arbejdsplads: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.

Det er faktorer, man ikke kan lovgive sig til. Lovgivning og kontrol følger standardiserede krav, som ikke tager højde for, at det psykiske arbejdsmiljø altid vil afhænge af en myriade af faktorer på den enkelte virksomhed.

Man kan f.eks. ikke udpege individuelle arbejdspladser, stillinger eller erhverv som særligt stressfremkaldende. For selv om stress ofte kommer til udtryk på arbejdet, ligger mange af de faktorer, der udløser stress, uden for arbejdet - i privatlivet, i samfundet og i tidsånden.

Derfor skal det psykiske arbejdsmiljø sikres af medarbejdere og arbejdsgivere i fællesskab, hvilket der i dag er mange muligheder for at gøre systematisk.

Medarbejderne har indflydelse gennem arbejdsmiljøorganisationen, samarbejdsudvalg og MED-udvalg, og virksomheder laver arbejdspladsvurderingerne og årlige arbejdsmiljødrøftelser. Og for at sikre den generelle trivsel på arbejdspladsen bruger alle offentlige virksomheder og mange private trivselsmålinger, som klarlægger medarbejdernes holdninger og oplevelser. Og til at sikre kvaliteten af det arbejde har vi i Danmark en række branchearbejdsmiljøråd, som gennem information og uddannelse hjælper virksomhederne med at forbedre arbejdsmiljøet.

Med andre ord tager danske virksomheder arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel alvorligt. En ny, stor undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har vist, at Danmark er et af de tre lande, hvor flest virksomheder laver risikovurderinger af arbejdet.

Undersøgelsen dokumenterer også, at danske virksomheder ikke sætter fokus på sundhed og sikkerhed på grund af lovgivning, men fordi de gerne vil sikre medarbejdernes generelle trivsel. Det hænger tæt sammen med, at Danmark er et af de mest tillidsfulde lande i verden - også på arbejdspladsen.

Det er en udbredt myte, at arbejdsgiveren er eneansvarlig for arbejdsmiljøet, og at det derfor udelukkende er op til arbejdsgiveren at rette op på problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det passer ikke.

Medarbejdere og ledere har forskellige opgaver, men et fælles ansvar. Det gode psykiske arbejdsmiljø kan kun skabes sammen på den enkelte arbejdsplads - og det kræver ikke kun godt lederskab, men også godt medarbejderskab og kollegaskab.

Ser vi juridisk på sagen, står det i arbejdsmiljøloven, at »De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde... «.

Hvad det helt konkret indebærer, vil afhænge af den konkrete situation. Når det handler om psykisk arbejdsmiljø, kan det være noget så enkelt som at tage fat i arbejdspladsens arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og komme med idéer til, hvordan arbejdspladsen kan gøres bedre.

Det er i det hele taget vigtigt, at man som medarbejder er med til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, pege på problemer og foreslå løsninger. Hvor det er en grundlæggende værdi, at man udviser åbenhed, interesse og medansvar for sine kolleger, f.eks. ved at italesætte problemer med mobning eller lignende.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at skabe sunde og sikre forhold. Det står klart beskrevet i arbejdsmiljøloven, og god ledelse er fundamentet for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Men samtidig er det også helt naturligt, at man som medarbejder tager et personligt ansvar for at medvirke til et sundt og udviklende arbejde, hvor mennesker trives.

Vi bliver nødt til at aflive disse tre myter, hvis vi vil fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skabes via dialog mellem medarbejdere og ledere - og ansvaret er fælles. Og det kræver, at vi går til opgaven med åbne øjne. Arbejdet er ikke altid en del af problemet, men det er altid en del af løsningen.

Bragt i Jyllands-Posten 15. december 2015