Hver tredje fleksjobber får ikke testet arbejdsevnen

Ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i hver tredje fleksjobafgørelse, fordi borgernes arbejdsevne ikke er blevet afklaret. Samtidig vurderer kommunerne kun i mindre omfang, om arbejdsevnen kan udvikles, før de tilkender små fleksjob.  

Med fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, kan kommunerne bevilge fleksjob på meget få timer til borgere med en aktuel begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode.

Ankestyrelsen har for nylig offentliggjort en undersøgelse af den kommunale praksis for tilkendelse af disse fleksjob. Styrelsen har således gennemgået 130 fleksjobsager i 13 kommuner, hvor der er truffet afgørelser om fleksjob til borgere med en aktuel meget begrænset arbejdsevne i perioden maj 2013 til juni 2015.

Undersøgelsen viser bl.a., at:

  • der er fejl i hver tredje afgørelse. 88 af de 130 sager, svarende til 68 pct., er behandlet i overensstemmelse med reglerne, mens 42 afgørelser, svarende til 32 pc., ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager.
  • fejlene primært skyldes, at kommunernes har truffet ukorrekte afgørelser om, at borgerne i det hele taget er i målgruppen for fleksjob.
  • i 36 af sagerne, svarende til 28 pct., er borgerne ikke i tilstrækkelig grad beskæftigelsesmæssigt afklarede for at kunne tilkendes et fleksjob. Det kan eksempelvis være, fordi afklaringsforløbene har været kortvarige, at borgernes skånebehov ikke har været tilstrækkeligt tilgodeset, eller at borgernes fremmøde har været sparsomt. Der er ikke tale om, at sagerne er vurderet forkerte, fordi borgerne i stedet opfyldte betingelserne for f.eks. førtidspension.
  • Ankestyrelsen vurderer, at 79 borgerne er i målgruppen for fleksjob på meget få timer. Disse borgere har aktuelt en meget begrænset arbejdsevne, der dog kan udvikles inden for en rimelig periode. Kommunerne har imidlertid kun foretaget en vurdering af, om der er mulighed for udvikling af arbejdsevnen for godt halvdelen af disse borgere.

Chefkonsulent Maria Bille Høeg:

”Det er bekymrende at konstatere, at kommunerne tilkender fleksjob på et utilstrækkeligt grundlag i hver tredje fleksjobsag. Kommunerne skal naturligvis følge reglerne i loven og har dermed pligt til at vurdere den enkeltes arbejdsevne, før der kan tilkendes et fleksjob. Det er vigtigt at holde fast i, at fleksjob kun bevilges, såfremt der er varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Samtidig er det nedslående, at kommunerne parkerer borgere i fleksjob på få timer om ugen uden vurdering af udsigten til, at der løbende sker en forøgelse i timetallet eller arbejdsintensiteten. Progression i antallet af arbejdstimer var netop en af hovedintentionerne bag fleksjobreformen og de små fleksjob. Kommunerne må derfor stramme op og have et skarpt blik for den enkelte fleksjobbers mulighed for at udvikle sit beskæftigelsespotentiale. Det kan på sigt føre til job på helt almindelige vilkår på arbejdsmarkedet.

De mange fejl i tilkendelsesgrundlaget skal også ses i lyset af, at der er store forskelle i tilkendelse af fleksjob i kommuner, der ligner hinanden. Sker der ikke meget snart forbedringer i kommunerne, bør politikerne overveje at flytte retten til at tilkende fleksjob og førtidspension til en central enhed, der kan sikre en uafhængig visitation af høj kvalitet, der er ensartet på tvært af kommuner.”

Mere viden

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Arbejdsmarked
17. marts 2016
KONTAKT
Chefkonsulent
Maria Bille Høeg
33 38 94 18
mbi@da.dk
LÆS MERE
Mere viden