Dansk Arbejdsgiverforening har den 18. marts 2016 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Europa-Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet skal respektere den nationale lønfastsættelse

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at der er behov for at sikre, at Europa-Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71) af 8. marts 2016 ikke begrænser medlemsstaternes kompetence til at fastlægge spørgsmålet om aflønning.

DA’s høringssvar vedrører alene spørgsmålet om forslagets overholdelse af nærhedsprincippet.

Generelt finder DA imidlertid, at forslaget giver muligheder for, at EU-medlemslandene kan fastsætte regler, der vil begrænse virksomhedernes muligheder for at udstationere lønmodtagere til andre EU-lande. Forslaget medvirker derfor til at begrænse mobiliteten i EU til skade for EU’s konkurrenceevne.

Overholdelse af nærhedsprincippet

I forbindelse med indførelsen af et nyt lønbegreb i direktivforslaget justerer Europa-Kommissionen de formuleringer i direktivet, der fastslår, at det er medlemsstaterne, som fastlægger indholdet af lønbegrebet i direktivet.

Umiddelbart fortolker DA de nye formuleringer på den måde, at det stadig er medlemsstaternes kompetence at fastlægge indholdet af direktivets lønbegreb.

Imidlertid sletter EU-Kommissionen følgende formulering fra direktivteksten:

”I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med nationalt lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.”

Formuleringen bliver erstattet med en mere uklar bestemmelse, der lyder:

”I dette direktiv forstås ved aflønning alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske ved national lov eller administrativ bestemmelse, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, og/eller, hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, andre kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, andet led, i den medlemsstat, til hvis område lønmodtageren er udstationeret.”

Den hidtidige formulering i direktivet ligger til grund for formuleringen af udstationeringslovens § 6 a. Bestemmelsen blev til efter drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter og indgående politisk behandling i Folketinget. Den er udformet på grundlag af EU-Domstolens afgørelser i Laval- og Viking Line-sagerne. Bestemmelsen fastlægger, hvilke lønkrav en faglig organisation kan stille på grundlag af en overenskomst, som klart specificerer, hvad den udenlandske tjenesteyder skal betale. Bestemmelsen fastslår desuden, hvilke krav en dansk faglig organisation kan iværksætte kollektive kampskridt (strejke og blokade) til støtte for.

Bestemmelsen i § 6 a berører således nogle af de helt fundamentale grundpiller i den danske aftalemodel – den aftalebaserede løndannelse og rammer for udøvelse af konfliktretten til støtte for et overenskomstkrav.

For DA er det af afgørende betydning, at den danske regering sikrer, at forslaget ikke berører medlemsstaternes kompetence til at fastlægge indholdet af lønbegrebet og følgelig heller ikke ændrer på § 6 a i udstationeringsloven.

For at fjerne enhver tvivl herom finder DA, at den danske regering skal sikre, at den hidtidige formulering i direktivet bliver opretholdt. Denne formulering har været prøvet af EU-Domstolen, og EU-Domstolen har netop fastslået, at det er medlemsstaterne, der fastlægger indholdet af lønbegrebet i direktivet.

Såfremt det ikke er muligt at få bindende tilsagn fra Kommissionen om, at man vil indarbejde den hidtidige formulering i direktivet eller opnå tilsvarende forpligtende formuleringer, finder DA, at forslaget ikke overholder nærhedsprincippet i EU-retten. Regeringen skal derfor arbejde for at samle et tilstrækkeligt antal medlemsstater til at give EU-Kommissionen det gule kort efter proceduren i protokollen om nærheds- og proportionalitetsprincippet.

KONTAKT
Underdirektør
Steen Müntzberg
33 38 92 86
sem@da.dk
Publiceret:
18. marts 2016