FraværsStatistik 2015

  • Lille stigning i sygefravær på DA-området
  • Sygefravær udgør 3,1 pct. af den mulige arbejdstid i 2015

Udviklingen i fravær

Sygefraværet på DA-området udgør 3,1 pct. af den mulige arbejdstid i 2015, hvilket er en lille stigning på 0,1 pct.-point i forhold til 2014, jf. figur 1. Det svarer til 7,0 dage pr. beskæftiget i 2015. Sygefraværet er dermed fortsat på et lavt niveau historisk set, når man ser på perioden siden 1993, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang.

Sygefraværet er steget mest hos de mandlige arbejdere - fra 3,2 til 3,4 pct. af den mulige arbejdstid fra 2014 til 2015. Hos de kvindelige funktionærer er sygefraværet steget med 0,1 pct.-point til 3,7 pct. Sygefraværet er uændret for de kvindelige arbejdere og mandlige funktionærer på hhv. 4,1 og 2,0 pct. af den mulige arbejdstid, jf. tabellen i Læs mere boksen.

Fravær på grund af børns sygdom er uændret for alle grupper, bortset fra funktionærer i alt, hvor det er faldet 0,1 pct.-point. Fraværet som følge af arbejdsulykker er steget med 0,1 pct.-point for mandlige arbejdere, mens det er uændret for kvindelige arbejdere samt mandlige og kvindelige funktionærer.

Barselsfraværet er uændret 0,8 pct. af den mulige arbejdstid for alle, selvom fraværet er steget med 0,1 pct.-point for både kvindelige arbejdere og kvindelige funktionærer.

Fraværets størrelse

Det samlede fravær udgør 4,3 pct. af den mulige arbejdstid i 2015 på DA-området. Sygefravær udgør med 3,1 pct.-point den største del, jf. figur 1, efterfulgt af barselsfravær med 0,8 pct.-point. Fravær som følge af børns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær udgør hver 0,1 pct.-point af det samlede fravær.

Fraværsprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgør 4,4 pct. af den mulige arbejdstid i 2015, mens det udgør 4,2 pct. for funktionærer, jf. tabellen i Læs mere boksen.

For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 4,1 pct. for mandlige arbejdere og 5,4 pct. for kvindelige arbejdere. For funktionærer er det samlede fravær 2,7 pct. for mænd og 6,7 pct. for kvinder.

Sygefraværet følger samme mønster som det samlede fravær, hvor arbejdere har et højere sygefravær end funktionærer og kvinder et højere sygefravær end mænd.

Barselsfraværet fordeler sig anderledes. Barselsfraværet er højest hos de kvindelige funktionærer med 2,6 pct., hvilket er mere end dobbelt så højt som hos de kvindelige arbejdere. Også for mændene er barselsfraværet højere for funktionærer end for arbejdere – hhv. 0,4 pct. og 0,2 pct. Forskellene mellem arbejdere og funktionærers barselsfravær skal ses i lyset af, at arbejderne gennemsnitligt er yngre og ansat i kortere tid end funktionærer.

Metode

Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage.

I FraværsStatistik 2015 indgår i alt ca. 516.000 lønmodtagere på DA-området. Resultaterne er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA's StrukturStatistik 2015.

DA har siden 1972 udarbejdet fraværsstatistik for arbejdere og funktionærer hver for sig og siden 1993 for hele DA-området samlet.

Læs mere om metoden i dokumentationen på DA's hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation FraværsStatistik 2015 udkommer i dag og indeholder mere detaljerede fraværsoplysninger. Henvendelse herom kan ske til DA Statistik på salg@da.dk.

Virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA, kan gratis abonnere på publikationen. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation.

KONTAKT
Chefkonsulent
Martin Jeppesen
33 38 93 57
maj@da.dk
Publiceret:
14. oktober 2016
LÆS MERE
TabelPrintvenlig udgave