KonfliktStatistik 3. kvartal 2016

  • Lavt konfliktomfang i 3. kvartal

I 3. kvartal 2016 var der 31 overenskomststridige arbejdsstandsninger, som resulterede i 677 tabte arbejdsdage, jf. tabellen i Læs mere boksen. Arbejdsstandsningerne involverede i gennemsnit 21,7 personer og var af 1,0 dags varighed. Konfliktomfanget for et 3. kvartal var det tredje laveste i statistikkens 25-årige levetid.

Der var syv arbejdsstandsninger med baggrund i lønspørgsmål i 3. kvartal 2016, hvilket svarer til knap en fjerdedel af alle arbejdsstandsninger. Det resulterede i 264 tabte arbejdsdage, omfattede i gennemsnit 9,0 personer og var af 2,0 dages varighed, jf. tabellen i Læs mere boksen.

Metode

På overenskomstområdet kan arbejdet som udgangspunkt ikke nedlægges, så længe overenskomsten løber.

KonfliktStatistikken registrerer alle overenskomststridige arbejdsstandsninger inden for DA-området. Arbejdsstandsningerne opgøres pr. arbejdssted.

Statistikken bygger på indberetninger om arbejdsstandsninger med oplysninger om årsag, antal deltagende lønmodtagere samt tidspunkt for iværksættelse og ophør af arbejdsstandsningen. På baggrund af disse oplysninger opgøres antallet af arbejdsstandsninger og varigheden heraf. Desuden er det muligt at beregne antallet af tabte arbejdsdage.

Antal arbejdsstandsninger i kvartalerne kan ikke summeres til året, da samme arbejdsstandsning enkelte steder er genoptaget i det efterfølgende kvartal og derfor optræder i begge kvartaler.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation KonfliktStatistik 3. kvartal 2016 indeholder yderligere oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger og udkommer dags dato.

Virksomheder, der er medlem af en af DA's medlemsorganisationer, kan gratis abonnere på publikationen. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation.

KONTAKT
Viceadministrerende direktør
Pernille Knudsen
33 38 92 82
pkn@da.dk
Publiceret:
5. december 2016
LÆS MERE
Printvenlig versionTabel