Fra kontanthjælp til job

DA giver i ny fortælling 5 bud på, hvordan flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde

I de senere år er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget markant. Op imod 150.000 mennesker lever nu af kontanthjælp. DA’s nye fortælling Fra kontanthjælp til job, der offentliggøres i dag, stiller skarpt på udfordringerne på kontanthjælpsområdet og konkluderer bl.a.:

  • Kommunerne vurderer i gennemsnit, at 2 ud af 3 kontanthjælpsmodtagere ikke er parate til et fuldtidsjob. De skal dermed ikke være til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de måske kan arbejde f.eks. 15 timer om ugen. Og der er store kommunale forskelle – også på hvor gode kommunerne er til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
  • Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har styrket den enkelte kontanthjælpsmodtagers økonomiske incitament til job. Men omfattende proceskrav, når kommunerne ønsker at sanktionere kontanthjælpsmodtagere økonomisk, hvis de ikke møder op til samtaler i kommunen eller undlader at søge job, har den modsatte effekt.
  • Unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse kan efter de gældende regler ikke vurderes jobparate og skal ikke være til rådighed for arbejdsmarkedet, på trods af at uddannelse ikke nødvendigvis er vejen væk fra offentlig forsørgelse for alle. Samtidig kan det bedre betale sig økonomisk for mange 25-29 årige at blive på kontanthjælp frem for at gå i gang med en uddannelse på SU. Hver 3. kontanthjælpsmodtager er under 30 år.

På den baggrund har DA 5 forslag til, hvordan flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde:

  1. Kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde mindre end 37 timer om ugen, skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet.
  2. Kommuner, der er gode til at få kontanthjælpsmodtagere i job, skal belønnes.
  3. Sanktionsreglerne skal forenkles.
  4. Unge skal kunne vurderes jobparate.
  5. Aktivitetstillæg til unge skal afskaffes.

Chefkonsulent Maria Bille Høeg:

Alt for mange mennesker er parkeret på kontanthjælp, og det er dyrt. Både for virksomhederne, der i stigende grad har udfordringer med at finde nye medarbejdere. For den enkelte, der går glip af den livskvalitet, der er forbundet med at kunne forsørge sig selv og være en del af fællesskabet. Og for samfundet, som bruger op imod 20 mia. kr. om året på at forsørge kontanthjælpsmodtagerne.

Med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er der taget et nødvendigt skridt for at understøtte, at flere skifter kontanthjælpen ud med job. Men politikerne må ikke stoppe her. De enorme kommunale forskelle på området viser, at det er muligt at nå endnu længere. Sammenlignelige kommuner har vidt forskellig tilgang til at sætte aktive tiltag i gang, der fører til job. Og kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne vidt forskelligt og møder dem med forskellige krav med den konsekvens, at nogle borgere glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er helt uacceptabelt.

En forudsætning for, at det kan lykkes for flere på kontanthjælp at kommer i arbejde, er, at de er synlige for potentielle arbejdsgivere. Derfor skal systemet naturligvis indrettes sådan, at alle jobcentre stiller krav om, at kontanthjælpsmodtagere er til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger job – også selv om den pågældende kan arbejde mindre end 37 timer om ugen.

Desuden skal jobcentrene selvfølgelig kunne vurdere unge kontanthjælpsmodtagere jobparate og give dem en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet. Ved udelukkende at have uddannelse som mål for de unge, risikerer vi at tabe en kæmpe gruppe på gulvet.

Mere viden

Rapport: Fra kontanthjælp til job

Arbejdsmarked
7. september 2017
KONTAKT
Chefkonsulent
Maria Bille Høeg
33 38 94 18
mbi@da.dk
LÆS MERE
Mere viden