FraværsStatistik 2016

  • Fortsat lavt sygefravær på DA-området
  • Sygefravær udgør 3,1 pct. af arbejdstiden i 2016

Udviklingen i fravær

Ansatte på DA-området var fraværende på grund af sygdom i 3,1 pct. af arbejdstiden i 2016, hvilket er uændret i forhold til året før, jf. figur 1. Det svarer til 7,0 dage pr. beskæftiget. Sygefraværet er dermed fortsat lavt historisk set, når man sammenligner med andre år siden 1993, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang.

Sygefraværet er faldet med 0,1 pct.-point for arbejderne til 3,5 pct. af arbejdstiden. Funktionærernes sygefravær er samlet set uændret 2,7 pct. af arbejdstiden, men for funktionærmænd er sygefraværet steget med 0,1 pct.-point til 2,1 pct. Funktionærmænd er fortsat den gruppe, som har det laveste sygefravær, jf. tabellen i Læs mere boksen.

Fravær på grund af børns sygdom er uændret for alle grupper, bortset fra funktionærer i alt, hvor det er steget 0,1 pct.-point.

Fravær som følge af arbejdsulykker er samlet set uændret, men er samtidig faldet 0,1 pct-point for arbejdermænd og arbejdere i alt, mens det er uændret for de øvrige grupper.

Barselsfraværet udgør uændret 0,8 pct. af arbejdstiden for alle, selvom fraværet er steget med 0,1 pct.-point for funktionærkvinder og faldet tilsvarende for arbejderkvinder.

Fraværets størrelse

Det samlede fravær udgør 4,3 pct. af arbejdstiden i 2016 på DA-området. Sygefravær udgør med 3,1 pct.-point den største del, jf. figur 1, efterfulgt af barselsfravær med 0,8 pct.-point. Fravær som følge af børns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær udgør hver 0,1 pct.-point af det samlede fravær.

Det samlede fravær er for første gang ens for funktionærer og arbejdere, nemlig 4,3 pct. af arbejdstiden, når man sammenligner med årene siden 1993. Årsagen er især, at arbejdernes sygefravær er faldet markant over perioden, mens funktionærernes sygefravær er steget.

Det generelle mønster er dog stadig, at arbejderne har et højere fravær som følge af sygdom, arbejdsulykker og andet fravær, mens funktionærerne til gengæld har et højere fravær som følge af barsel og børns sygdom, jf. tabellen i Læs mere boksen.

For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 4,0 pct. for arbejdermænd og 5,4 pct. for arbejderkvinder. For funktionærer er det samlede fravær 2,7 pct. for mænd og 6,7 pct. for kvinder.

Sygefraværet følger samme mønster som det samlede fravær, hvor kvinder har et højere sygefravær end mænd.

Barselsfraværet er højest hos funktionærkvinder med 2,7 pct., hvilket er tre gange så højt som hos arbejderkvinderne. Også for mændene er barselsfraværet højere for funktionærer end for arbejdere – hhv. 0,4 pct. og 0,2 pct.

Forskellene mellem arbejdere og funktionærers barselsfravær skal ses i lyset af, at arbejderne gennemsnitligt er yngre og ansat i kortere tid end funktionærer.

Metode

Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage.

I FraværsStatistik 2016 indgår i alt ca. 561.000 lønmodtagere på DA-området. Resultaterne er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA's StrukturStatistik 2016.

DA har siden 1972 udarbejdet fraværsstatistik for arbejdere og funktionærer hver for sig og siden 1993 for hele DA-området samlet.

Læs mere om metoden i dokumentationen på DA's hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation FraværsStatistik 2016 udkommer i dag og indeholder mere detaljerede fraværsoplysninger. Henvendelse herom kan ske til DA Statistik på salg@da.dk.

Virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA, kan gratis abonnere på publikationen. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation.

KONTAKT
Chefkonsulent
Martin Jeppesen
33 38 93 57
maj@da.dk
Publiceret:
22. september 2017
LÆS MERE
TabelPrintvenlig version