Dansk Arbejdsgiverforening har den 26. september 2017 svaret Undervisningsministeriet i sagen om

Høringssvar om udkast til lov om ændring af vejledningsloven (Uddannelsesparathedsvurdering)

Undervisningsministeriet har sendt et forslag til ændring af Vejledningsloven i høring med henblik på, at der indføres en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV).

I bemærkningerne til lovforslaget præsenteres følgende model for den praksis-faglige UPV:

  • For alle elever skal der foretages en separat praksisfaglig vurdering, der supplerer den nuværende vurdering af de faglige, personlige og sociale forudsætninger.
  • Vurderingen gives som en gradueret vurdering i form af bedømmelsen høj eller middel. En høj vurdering kan samlet trække en UPV op, mens en middel vurdering ikke kan trække ned.
  • Vurderingen sker på baggrund af de praksisfaglige elementer, som findes i folkeskolens obligatoriske fag og emner samt i de valgfag, som skolerne har mulighed for at tilbyde eleverne i 7.-10. klasse. Desuden tages afsæt i de forskellige vejledningsaktiviteter så som erhvervspraktik, introduktionskurser og brobygning.

DA finder, at det er meget positivt, at regeringen med dette initiativ sætter fokus på værdien af praktiske færdigheder. Det er vigtigt, at grundskolen udvikler og stimulerer elevernes praktiske færdigheder. Det kan også medvirke til, at eleverne i højere grad kommer til at vurdere EUD som en relevant videre vej i uddannelsessystemet.

Det er dog væsentligt at præcisere, at den type af praksisfaglige kompetencer, der er relevante i en UPV, er de kompetencer, der er nødvendige i praksisbase-rede uddannelser som EUD. Det er også nødvendigt at tage højde for, at de praksisfaglige kompetencer, der er væsentlige for at gennemføre en praksisbaseret uddannelse, varierer fra uddannelsesområde til uddannelsesområde. Det vil ofte være en helt anden type praktiske færdigheder, end dem folkeskolens kreative fag er baseret på.

EUD-reformen og Folkeskolereformen med bl.a. den åbne skole og understøttende undervisning har skabt bedre vilkår for, at eleverne kan udfolde praktiske færdigheder. Som langt de fleste skoler er organiseret i dag, er det imidlertid vanskeligt at se, at der er grundlag for at vurdere, om eleverne har relevante praksisfaglige kompetencer. Selv om rammerne i princippet er til stede for at eleverne i grundskolen kan tilegne sig praksisfaglige kompetencer, så forudsætter det, at både skolen og den enkelte elev aktivt prioriterer arbejdet med konkrete praktiske færdigheder.

Skal der fremover være et tilstrækkeligt grundlag at vurdere alle elevers prak-sisfaglige kompetencer på, vil det kræve, at praktisk arbejde i højere grad bliver en integreret del af undervisningen i grundskolen. Desuden er der den udfordring, at lærere og UU-vejledere i almindelighed ikke har praksisfaglige erfaring og indsigt på et højt niveau. De savner således forudsætninger for at vurdere elevernes praksisfaglige kompetencer.

DA hæfter sig derfor ved, at det er regeringens intention at indlede drøftelser med Folkeskoleforligskredsen om de praksisfaglige elementer i undervisningen i udskolingen. DA forventer derfor, at der bliver tilvejebragt et bedre grundlag for, at alle elever i grundskolen kan tilegne sig praksisfaglige kompetencer, inden den praksisfaglige UPV implementeres.

Af bemærkningerne til § 1, nr. 1 fremgår det, at ”For en elev, som fortsat af skolen vurderes ikke-uddannelsesparat i 9. klasse på grund af manglende personlige eller sociale kompetencer, men som har solide praksisfaglige færdigheder, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning kunne ændre skolens vurdering i kraft af en høj score på praksisfagligheden.” Det finder DA ikke acceptabelt. De personlige og sociale forudsætninger er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder også en erhvervsuddannelse. Det gælder uagtet gode faglige såvel som praktiske forudsætninger, som ikke kan opveje manglende personlige og sociale forudsætninger som motivation, respekt og mødestabilitet.

Af bemærkningerne til § 1, nr. 2 fremgår, at ”kriterierne for praksisfaglighed i bekendtgørelsen skal defineres ved følgende fem begreber: Praktiske færdigheder og kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang, værkstedsfærdigheder, færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis”.

Begreberne forekommer at have varierende relevans og ikke lige egnede til at sikre en ensartet UPV på tværs af skoler. Det virker uigennemskueligt, hvorledes disse begreber tænkes at definere praksisfaglighed samt i hvilken grad, de er forenelige med at lægge vægt på de praksisfaglige kompetencer, der er afgørende på forskellige erhvervsuddannelser.

KONTAKT
Chefkonsulent
Rasmus Enemark
33 38 92 08
rae@da.dk
Publiceret:
25. oktober 2017