Færre samtaler med ledige er ikke en klog forenkling

Regeringen har fremlagt en række rigtigt gode forslag til en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Desværre er der et enkelt fejlskud.

Regeringen har i dag fremlagt et udspil, der skal forenkle beskæftigelsesindsatsen.

Udspillet indeholder blandet andet:

  • Ledige skal fremover kun have seks samtaler med jobcenteret i løbet af de første 1,5 år af ledighedsperioden. I dag skal de deltage i ti.
  • Sygedagpengemodtagere skal fremover kun have fire samtaler, de første seks måneder på ydelsen. I dag skal de have én hver fjerde uge.
  • Stort set alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen får svækket deres kontakt til jobcenteret.

Underdirektør Erik Simonsen:

”Der er meget godt i regeringens udspil.

Men vi ved, at samtaler med ledige er et af de bedste og billigste værktøjer, når det gælder om at hjælpe ledige i job. Det er derfor uklogt, at regeringen lægger op til en generel svækkelse af brugen af samtaler med stort set alle modtagere af offentlige ydelser.

Der er gode regelforenklingstiltag i regeringens udspil, men svækkelsen af kontakten med de ledige er et fejlskud.”

Arbejdsmarked
15. november 2017
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LINKS
Regeringens udspil