Åben Virksomhed

Åben Virksomhed er vejen til samarbejde om undervisning. Her kan lærere finde undervisningsmateriale, der indeholder virksomhedsbesøg. Her kan virksomheder finde undervisningsformater, de kan bruge, når skoleklasser kommer ud og skal lære. Kort sagt - her er vejen til hinanden.

Undervisningsforløbene kobler ind i fagene Matematik, Fysik og Kemi, Biologi, Geografi, Natur og Teknologi og Håndværk og Design. Desuden indgår faget Uddannelse og Job i alle forløb.

På siden vil man senere kunne finde undervisningsforløb, udviklet af DA og/eller vores samarbejdspartnere. Alle har de faglig læring i grundskolen og virksomheder som omdrejningspunkt.

Sekretariatet

VEJEN TIL FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT

DA ønsker at bidrage til at øge antallet af faglærte og videregående uddannede med tekniske, digitale og teknologiske kompetencer. Åben Virksomhed er DA’s bidrag til Teknologipagten. Målet med Åben Virksomhed er at:

  • øge de unges interesse for teknologi og digitalisering og åbne de unges øjne for de mange fordele og muligheder, som en erhvervsuddannelse indebærer
  • øge søgningen til erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser inden for det tekniske, digitale og teknologiske område og dermed bidrage til at udvikle fremtidens specialister
  • øge søgningen til de kommercielle og merkantile erhvervsuddannelser og dermed uddanne medarbejdere, der kan kommercialisere teknologi og digitale løsninger.