Den indledende fase af valgkampen er tydeligvis skudt i gang, og landspolitikerne er allerede begyndt på debatten om, hvor og hvordan der skal bruges penge. Men inden de kommer for godt i gang, har vi i DA og KL en indtrængende appel til hele Folketinget: Stop med at diskutere pengene og love forbedringer, hvis vi ikke har de nødvendige medarbejdere til at løfte opgaverne.

Valget bør handle om, hvordan Danmark får mere vækst og flere arbejdspladser. Manglen på reformer vil gøre os fattigere.

DA savner fokus på den presserende udfordring med mangel på arbejdskraft i regeringens forslag til finanslov. Administrerende direktør Jacob Holbraad håber, at regeringen snarest kommer med forslag til reformer, der kan skaffe flere hænder og gøre danskerne rigere.

Mangel på hænder og hoveder er den største udfordring for dansk økonomi nu og i de kommende år. Derfor kommer DA med en række forslag, som skaffer flere end 60.000 medarbejdere til de danske virksomheder.

Der er fortsat en stor udfordring med mangel på arbejdskraft i hele Danmark. Særligt i Jylland er der for få ledige til antallet af jobåbninger.

Den nye kontanthjælpsaftale er et skridt i den rigtige retning, men den øger ikke incitamentet til at tage et job, skriver direktør Fini Beilin i et debatindlæg hos A4 Beskæftigelse.

Efter det kommende valg er det nødvendigt, at dansk politik kommer tilbage til en ambitiøs reformkurs. Kun på den måde kan vi indfri virksomhedernes vækstpotentiale, nå de grønne ambitioner og styrke den offentlige velfærd

I omkring 126.000 fuldtidsjob på det danske arbejdsmarked er månedslønnen mindre end regeringens forslag om at løfte dagpengene med 23.000 kr. Det gælder særligt jobs på sundheds- og omsorgsom-rådet, samt handel og industri. Forhøjelsen af dagpengesatsen i Aftalen om ”En ny reformpakke for dansk økonomi” undergraver dermed det økonomiske incitament til at tage disse job.

Regeringen og aftalepartiernes reformpakke har enkelte gode elementer, men imødekommer ikke tilnærmelsesvist Danmarks største udfordring: Mangel på medarbejdere.

Regeringens forslag om højere dagpengesats de første tre måneder vil medføre en markant svækkelse af den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse for næsten 800.000 a-kasse-medlemmer. Næsten halvdelen af denne gruppe er faglærte, som der i forvejen er stor mangel på. Gruppen arbejder først og fremmest indenfor sundhedssektoren, industrien og handel.

Der er stadig for få personer med ikke-vestlig baggrund, der er i arbejde. Beskæftigelsen kunne øges med 57.000 personer, hvis ikke-vestlige indvandrere arbejdede i lige så høj grad som personer med dansk baggrund.

Danmarks største udfordring er den enorme mangel på medarbejdere. Desværre bidrager finansloven for 2022 ikke til at løse problemet. Det betyder, at virksomhederne og samfundet går glip af velstand og velfærd. Det er et stort problem for danske erhvervsliv og Danmark, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Selvom der er knap 15 mio. ledige i EU, er det ganske få ledige, som ønsker at flytte til Danmark. Kun omkring 20.000 ledige ønsker at rejse til de nordiske lande, hvoraf ca. 5.000 foretrækker Danmark.

Finansministeriet vurderer, at den stigende mangel på arbejdskraft er knyttet til genåbningseffekter og at presset på arbejdsmarkedet vil aftage igen i den kommende tid. Det er der imidlertid ikke noget, som tyder på at manglen på arbejdskraft er midlertidig. Dels er der ingen tegn på, at virksomheder-nes rekrutteringsudfordringer aftager og dels er der ikke nogen sammenhæng mellem hvilke erhverv, som er vokset kraftigt under genåbningen i foråret og hvilke erhverv som oplever stor mangel på ar-bejdskraft. Regeringens økonomisk politik er tilrettelagt efter Finansministeriets vurdering. Derfor har initiativerne i ”Danmark kan mere I” først virkning på arbejdsudbuddet i 2023. Det er meget uheldigt, at regeringens reformplaner slet ikke er målrettet mod at håndtere virksomhedernes mangel på arbejdskraft, som er dansk økonomis største udfordring lige nu.

Danmark er på blot et halvt år gået glip af mere end 60.000 jobs på landsplan, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er blevet markant sværere for virksomhederne at få den arbejdskraft, der er behov for.

Vi vil i gennemsnit kunne trække os 3½ år senere tilbage, hvis tilbagetrækning alene afhænger af vores helbred. Der er altså fortsat et stort potentiale for at øge seniorers beskæftigelse.

Et lavere minimumsbeløb i beløbsordningen kan hjælpe danske virksomheder med at rekruttere fra flere forskellige fagområder. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne kan dumpe lønnen.

Mere udenlandsk arbejdskraft samt flere ældre på arbejdsmarkedet er nogle af de tiltag, som DA har spillet ud med for at løse den aktuelle mangel på arbejdskraft. Derfor er det også meget positivt, at vismændene i deres seneste rapport anbefaler at sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere. Vismændenes har desuden analyseret sig frem til, at der et stort potentiale for at øge beskæftigelsen blandt seniorer.

Arbejdsmarkedets parter og regeringen har her til formiddag indgået en mini-trepartsaftale. Aftalen indeholder et par gode elementer, men den er en dråbe i havet i forhold til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft. Nu må politikerne på banen med løsninger, der reelt kan øge arbejdsudbuddet.

Nye tal viser, at virksomhederne har ekstremt svært ved at rekruttere medarbejdere. Fra december 2020 til maj 2021 var der 110.000 forgæves rekrutteringer, hvilket er det højeste antal siden foråret 2008. Tallene slår fast med syvtommersøm, at mangel på arbejdskraft er Danmarks absolut største udfordring lige nu.

Lizette Risgaard, formand for FH, beskylder i JP arbejdsgiverne for at gå over grænsen i jagten på flere medarbejdere. Hun er fortørnet over, at vi gerne ser mere udenlandsk arbejdskraft komme til Danmark.

Sygefraværet i den private sektor faldt under corona. Det viser helt nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. I 2020 var fastansatte i den private sektor i gennemsnit syge 5,7 dage om året mod 6,2 dage om året i 2019. I brancher med hjemmearbejde faldt sygefraværet op mod 20 pct. i 2020.

Det er godt, at regeringen vil sænke dimittendsatsen og give bedre mulighed for studerende og ældre at arbejde uden modregning. Desværre vil den forhøjede dagpengesats trække den forkerte vej. Generelt set er retningen den rigtige, men det løser ikke den akutte mangel på arbejdskraft.

Regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om mangel på arbejdskraft. DA hilser invitationen velkommen. Der er behov for hurtige og markante resultater, mener arbejdsgiverne.

Regeringens forslag til finanslov har næsten ingen initiativer, som tager fat på dansk økonomis største udfordring: Mangel på arbejdskraft. Det er enormt problematisk for Danmark, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Manglen på medarbejdere er akut. Derfor fremlægger Dansk Arbejdsgiverforening i dag 29 straksforslag, der kan skaffe ekstra hænder til de private virksomheder lige nu og her.

Regeringens såkaldte Arne-pension, som giver visse grupper ret til tidlig pension, trækker mange medarbejdere ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor virksomhederne har stor mangel på medarbejdere. Det vil svække det opsving, der er i gang. Derfor er det afgørende, at den nye politiske sæson kommer til at handle om reformer, der øger beskæftigelsen i Danmark.

Brancher med udbredt mangel på arbejdskraft har også mange udenlandske medarbejdere. Landbruget og byggeriet er fx blandt de brancher med flest forgæves rekrutteringer og samtidigt blandt de brancher med en størst andel udenlandske medarbejdere. Uden udenlandsk arbejdskraft havde rekrutteringsudfordringerne været markant større.

Før corona var dansk økonomi inde i en periode med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Fra 2012 til 2019 steg antallet af udenlandske medarbejdere med 65.000 personer. Uden de flere udenlandske medarbejdere ville mangel på arbejdskraft have bremset fremgangen i beskæftigelsen langt tidligere. De udenlandske medarbejdere har været med til at forlænge opsvinget og forebygge overophedning.

26 pct. af de kommunalt ansatte arbejder på deltid. Der er store forskelle på tværs af kommunerne. Hvis de dårligste kommuner lærer af de bedste, og sænker andelen af deltidsmedarbejdere til højst 21 pct., vil det kunne øge beskæftigelsen med 6.100 fuldtidspersoner, og øge den samlede effektivitet. Det øgede arbejdsudbud vil kunne frigives til den private sektor, men også afhjælpe mangel på f.eks. SO-SU-assistenter og pædagoger i kommunerne.

Siden coronakrisen ramte dansk økonomi, er den offentlige beskæftigelse vokset med 16.000 personer. En del af denne stigning hænger naturligvis sammen med, at coronakrisen har krævet sundhedspersonale til en massiv testindsats. Det er selvsagt fornuftigt og et vigtigt element i at holde smitten nede. Men en del af stigningen er også relateret til flere offentligt ansatte indenfor blandt andet administration.

Danmark har behov for reformer, som øger beskæftigelse, arbejdsudbud og produktivitet. Derfor hilser DA reformkommissionens seneste udspil velkomment.

Regeringens Arne-pension og flere offentligt ansatte vil sammen med en række andre tiltag betyde, at der kommer til at mangle hænder på det private arbejdsmarked. Med 11 konkrete forslag, vil DA sikre mere vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Den offentlige beskæftigelse er steget med 15.000 personer det seneste år. Det er afgørende, at denne tendens ikke bider sig fast, for så vil jobfesten i det offentlige blive på bekostning af vækst og arbejdspladser i private virksomheder.

Dansk Arbejdsgiverforening lancerer i dag en stor reformpakke med 11 forslag, der kan hæve arbejdsudbuddet med 25.800 fuldtidspersoner frem mod 2025. Det er nødvendigt for at ruste dansk erhvervsliv til et nyt økonomisk opsving, så vi kan sikre vækst, velstand og velfærd i årene fremover.

Antallet af forgæves rekrutteringer er nu tilbage til niveauet før coronakrisen, viser nye tal. Med 74.700 forgæves rekrutteringer er der sket en stigning på over 50 procent siden december 2020.

Virksomhederne har svært ved at finde hænder til alle de nye job, der er opstået med genåbningen, og den manglende arbejdskraft kan blive dyrt for samfundet

Vaccinationsprogrammer ruller ud verden over, og i takt med at flere vaccineres og smittespredningen falder, stiger optimismen og forventningen til, at det næste globale økonomiske opsving er lige rundt om hjørnet.

Det har været fremhævet i debatten, at klassiske reformer, der øger arbejdsudbuddet, er passé, og at man i stedet bør fokusere på reformer, som løfter produktiviteten på den eksisterende arbejdskraft.

De seneste uger har budt på en stor debat om størrelsen på den offentlige gæld. Men det er den forkerte diskussion. Danmark har sunde offentlige finanser, og selvfølgelig er der plads til lempeligere finanspolitik med stigende gæld under en krise. Det er en no-brainer og bør ikke være til diskussion. Ingen økonom bør være uenig i, at man i disse år skal føre en lempe-lig finanspolitik for at holde hånden under erhvervsliv og beskæftigelse og så leve med en lidt højere gæld.

På den anden side af corona-pandemien er der stort potentiale for at nedsætte sygefraværet i den offentlige sektor. Der kan findes op mod 8.200 fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet bringes ned til privat niveau i sammenlignelige jobfunktioner.

Den nuværende regering nyder godt af tidligere regeringers ansvarlige økonomiske politik, men gør ikke selv noget for at understøtte en fortsat stigning i beskæftigelsen. I bedste fald bevares status quo, men hvor er ambitionerne for dansk økonomi?

Forligspartierne og regeringen svigter med finansloven for 2021 sit eget forståelsespapir, og det er skidt for dansk økonomi.

Partierne bag forståelsespapiret må stå ved det løfte, de gav vælgerne, da de lovede ikke at reducere beskæftigelsen. Her er syv bud på den næste reform, der kan øge arbejdsudbuddet.

Regeringen indfører nu skærpede krav til udenlandske arbejdstagere, som kommer til Danmark for at arbejde. Blandt andet skal nogle fremvise negativ coronatest, dog ikke grænsependlere, og der foretages skærpet tilsyn med blandt andet boligforhold for at forebygge smitte. Desuden åbnes der også for, at arbejdsgivere kan kræve, at medarbejdere tager coronatest.

Vi ved af erfaring, at folk med stor sandsynlighed bruger de rettigheder, man giver dem. Tre gange så mange gik på efterløn som forventet. Og det gælder, selv om danske virksomheder de seneste årtier har taget syvmileskridt, når det kommer til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Dansk Arbejdsgiverforening udgiver ny og opdateret analysesamling, der sætter fokus på de store gevinster ved udenlandsk arbejdskraft.

Dansk Arbejdsgiverforening offentliggør ny og opdateret analyse om førtidspensions- og fleksjobområdet. Dataene skal understøtte målet om at få inkluderet flere personer fra kanten af arbejdsmarkedet i arbejdsfællesskabet.

Danmark står midt i en krise, og mange virksomheder kæmper for at holde sig oven vande. Den nye finanslov skal derfor sikre virksomhederne gode vækstbetingelser på både den korte og lange bane.

Stor gruppe af seniorer har mindst 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

De seneste år har der været en stor stigning i antallet af ældre over folkepensionsalderen, som bliver på arbejdsmarkedet. Godt helbred og god arbejdsevne har betydet, at mange har ønsket at forlænge deres arbejdsliv. I starten af 2020 udgør de omkring 60.000 fuldtidsbeskæftigelse og giver dermed et vigtigt bidrag til det danske arbejdsmarked. I april er der imidlertid sket et skarpt fald. Hvis det fortsætter i de kommende måneder er der risiko for et tab af arbejdskraft, som ikke per automatik vender tilbage på den anden side af coronakrisen.

Efter en lang årrække med uafbrudt stigning i den udenlandske arbejdskraft, faldt antallet af udenlandske medarbejdere med 4.800 personer i marts og april. Hvis ikke de udenlandske medarbejdere vender tilbage til Danmark på den anden side af krisen, vil det resultere i et permanent velstandstab og et svækket finanspolitisk råderum.

Tirsdag den 17. december præsenterede Europa-Kommissionen en ny beskæftigelsesrapport. Rapporten er en del af Kommissionens vækststrategi for 2020, som indgår i den såkaldte europæiske semesterproces.

Nye tal viser, at virksomhederne fortsat må lede forgæves efter nye medarbejdere. Hver femte rekrutteringsforsøg er forgæves, og Danmark gik det seneste halvår glip af ca. 31.000 arbejdspladser, fordi virksomhederne ikke kunne finde kvalificerede kandidater. Manglen på medarbejdere er stagneret på et højt niveau, og det er der brug for at gøre noget ved, siger underdirektør i DA Erik E. Simonsen.

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har her til aften landet en finanslov for 2020. Med finansloven undgår virksomhederne en ellers varslet skat på socialt engagement, og så er det besluttet at give virksomhederne nye muligheder for at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Udenlandske medarbejdere fra 3. lande ansat på erhvervsordninger bidrager i høj grad til dansk vækst og velstand. En ny analyse viser, at de udenlandske medarbejdere ikke besætter stillinger, der ellers kunne være blevet besat af ledige danskere.

Tilgangen af udenlandske medarbejdere fra EU og særligt Østeuropa er nærmest gået i stå. Fra at toppe med næsten 15.000 fra hele EU i 2016 er tallet nu nede på lidt over 3.000 – det laveste siden 2011.

Ifølge det nyeste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er der fortsat problemer med mangel på arbejdskraft i flere regioner og brancher. Hver femte rekrutteringsforsøg var forgæves det seneste halvår, og Danmark gik glip af 31.000 arbejdspladser. Det kalder på politisk handling, siger underdirektør Erik E. Simonsen.

Det er  ulogisk, når hovedkasserer i Dansk Metals a-kasse, Torben Poulsen, mener, at hvis bare virksomhederne gjorde en større og bedre indsats for at rekruttere medarbejdere, så ville manglen på medarbejdere være markant mindre.

Mangel på arbejdskraft er stadig en central udfordring for danske virksomheder. Ifølge den nyeste rapport fra Det Økonomiske Råd er presset dog taget lidt af det danske arbejdsmarked på grund af en svagere international konjunktursituation.

I løbet af det seneste halvår gik Danmark glip af godt 31.000 arbejdspladser, fordi virksomhederne ikke kunne finde kvalificerede kandidater til de ledige stillinger. Det er særligt faglærte medarbejdere, som virksomhederne har svært ved at få fingre i. Men der er også tusindvis af ufaglærte stillinger, som aldrig bliver besatte, selvom der burde være ledige medarbejdere til dem.

Vismændene peger på fortsat vækst i dansk økonomi frem mod 2025. Presset på arbejdsmarkedet forsvinder derfor ikke foreløbigt. Der er brug for at skaffe mere arbejdskraft til de danske virksomheder.

En ny regering og et nyt Folketing skal sikre, at der kommer flere hænder til de danske virksomheder. Ellers går det ud over Danmarks velstand og danskernes velfærd.

Forudsætningen for vækst og alle de velfærdsgoder, vi har, er gode forhold for konkurrencedygtige virksomheder. Det er derfor bekymrende, at valgkampen nærmest udelukkende handler om at bruge flere penge på velfærd – uden at der kommer forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere.

Socialdemokratiet har i dag præsenteret en økonomisk plan, der holder fast i de overordnede økonomiske rammer, vi kender i dag. Men planen giver ikke svar på, hvordan Danmark som samfund bliver rigere.

Hvis stigningen i det offentlige forbrug frem mod 2025 skal følge det demografiske træk, vil det kræve 15.000 ekstra personer i arbejdsstyrken. Hvis der ikke gennemføres nye tiltag, som samtidig løfter arbejdsudbuddet, kan den private sektor derfor potentielt miste 15.000 arbejdspladser frem mod 2025. Det vil reducere de private virksomheders vækstmuligheder i en tid, hvor virksomhedernes største udfordring i forvejen er mangel på arbejdskraft.

Regeringen med Løkke i spidsen har haft langt større økonomisk råderum, end der vil være i fremtiden. Derfor skal der fokuseres på at øge råderummet

Ny aftale giver en tiltrængt oprydning i regeljunglen, når virksomheder skal ansætte udenlandske medarbejdere. Men regeringens oprindelige forslag var bedre, og det ærgrer Erik E. Simonsen, underdirektør i DA, at der ikke kunne findes politisk flertal for at sænke beløbsordningen og udvide positivlisten.

Mangel på arbejdskraft er en af de vigtigste udfordringer i Danmark, og politikerne bør i højere grad anvise løsninger på problemet.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort tal, der viser, at beskæftigelsen i februar med en lille stigning på 200 personer var stort set uændret i februar. Den begrænsede fremgang afspejler en beskeden stigning i den private beskæftigelse på 400 personer. Cheføkonom i DA, Anders Borup Christensen, opfordrer til, at der fra politisk side gøres mere for at sikre, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet kan fortsætte.

Ældre over 60 år er afgørende for, at vi kan løse rekrutteringsudfordringer og fortsætte den positive udvikling på arbejdsmarkedet nu og i de kommende år.

Tusindvis af faglærte og ufaglærte beskæftigede seniorer kan komme i betragtning til en ret til tidligere pension. Det dækker bl.a. over mekanikere, elektrikere og SOSU’ere. Det er hænder, som arbejdsmarkedet ikke kan undvære.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mange danske virksomheder i både bygge- og servicesektoren fortsat må begrænse produktionen, fordi de mangler arbejdskraft. Tallene kommer kun få dage efter en omfattende rapport, der viste, at Danmark det seneste halvår gik glip af 35.000 arbejdspladser, fordi vi manglede arbejdskraft.

Danske virksomheder måtte opgive at besætte 35.000 stillinger i løbet af det seneste halvår. Det viser en ny rapport, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort i dag. Det store tal vækker opsigt og ærgrelse hos Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der savner politisk vilje til at gøre noget ved den stigende mangel på arbejdskraft.

Danske 60-64 årige er sjældnere i job end deres jævnaldrende i andre sammenlignelige lande. Det er en udfordring, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Stadigt færre danskere er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet. Men det går hurtigere i nogle kommuner end i andre. Hvis samtlige kommuner fik reduceret antallet af borgere, der står uden for arbejdstyrken, i samme omfang som den bedste tredjedel af kommunerne, kunne 19.000 flere danskere stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Manglen på arbejdskraft stiger år for år i hele landet. Men de nationale tal dækker over betydelige regionale forskelle fra branche til branche. Det er særligt den nordjyske industri, de sjællandske servicevirksomheder og Københavns byggeri, der må lægge en dæmper på produktionen, fordi de mangler medarbejdere.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i september steg med 3.100. Dermed fortsætter beskæftigelsen med at sætte nye rekorder. Det samme gør manglen på arbejdskraft dog også, og der er derfor behov for politiske initiativer, hvis opsvinget skal fortsætte.

Tal for 4. kvartal fra Danmarks Statistik viser, at hver ottende virksomhed i industrien er tvunget til at begrænse produktionen på grund af mangel på arbejdskraft. Dermed er manglen på arbejdskraft på industriens område værre end i årene op til finanskrisen.

Det er den private sektor, der de seneste fem år har båret beskæftigelsesfremgangen. Men det billede er ved at ændre sig. I 2018 er den offentlige beskæftigelse indtil videre steget med 6.000. Hvis udviklingen fortsætter, kan det forværre manglen på arbejdskraft for de danske virksomheder.

7 ud af 10 jobcentre oplever, at manglen på arbejdskraft inden for det seneste år er vokset i deres kommune. Endnu flere forventer, at den vil vokse yderligere i det kommende år, og næsten hver andet jobcenter frygter endda, at manglen kan få konsekvenser for den kommunale velfærd. Det er særligt virksomhedernes appetit på faglært arbejdskraft, som jobcentrene har problemer med at mætte.

Flere og flere danske virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Det er et stort problem, fordi det kan betyde, at virksomhederne må takke nej til ordrer. Det vil betyde, at Danmark går glip af produktion og arbejdspladser, hvis virksomheder bliver nødt til at flytte deres aktiviteter ud af Danmark for at finde medarbejdere

Der er turbo på det danske arbejdsmarked, og der er brug for flere hænder. Den voksende mangel på arbejdskraft understreger kommunernes ansvar for at hjælpe ledige til aktivt at søge job, men der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at få ledige ind på arbejdsmarkedet.

Udenlandske medarbejdere er en vital del af det danske arbejdsmarked.

Fleksjobordningen fortsætter fremgangen, og der er nu flere personer i fleksjob end nogensinde før. Samtidig er den samlede tilgang til fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og førtidspension tilbage på samme niveau som før reformen i 2012, så reformen har ikke nedbragt antallet af offentligt forsørgede.