Af cheføkonom Anders Borup Christensen & chefkonsulent Sune Holm Pedersen

En ny regering og et nyt Folketing skal sikre, at der kommer flere hænder til de danske virksomheder. Ellers går det ud over Danmarks velstand og danskernes velfærd.

Forudsætningen for vækst og alle de velfærdsgoder, vi har, er gode forhold for konkurrencedygtige virksomheder. Det er derfor bekymrende, at valgkampen nærmest udelukkende handler om at bruge flere penge på velfærd – uden at der kommer forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere.

Socialdemokratiet har i dag præsenteret en økonomisk plan, der holder fast i de overordnede økonomiske rammer, vi kender i dag. Men planen giver ikke svar på, hvordan Danmark som samfund bliver rigere.

Hvis stigningen i det offentlige forbrug frem mod 2025 skal følge det demografiske træk, vil det kræve 15.000 ekstra personer i arbejdsstyrken. Hvis der ikke gennemføres nye tiltag, som samtidig løfter arbejdsudbuddet, kan den private sektor derfor potentielt miste 15.000 arbejdspladser frem mod 2025. Det vil reducere de private virksomheders vækstmuligheder i en tid, hvor virksomhedernes største udfordring i forvejen er mangel på arbejdskraft.

Regeringen med Løkke i spidsen har haft langt større økonomisk råderum, end der vil være i fremtiden. Derfor skal der fokuseres på at øge råderummet

Ny aftale giver en tiltrængt oprydning i regeljunglen, når virksomheder skal ansætte udenlandske medarbejdere. Men regeringens oprindelige forslag var bedre, og det ærgrer Erik E. Simonsen, underdirektør i DA, at der ikke kunne findes politisk flertal for at sænke beløbsordningen og udvide positivlisten.

Mangel på arbejdskraft er en af de vigtigste udfordringer i Danmark, og politikerne bør i højere grad anvise løsninger på problemet.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort tal, der viser, at beskæftigelsen i februar med en lille stigning på 200 personer var stort set uændret i februar. Den begrænsede fremgang afspejler en beskeden stigning i den private beskæftigelse på 400 personer. Cheføkonom i DA, Anders Borup Christensen, opfordrer til, at der fra politisk side gøres mere for at sikre, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet kan fortsætte.

Ældre over 60 år er afgørende for, at vi kan løse rekrutteringsudfordringer og fortsætte den positive udvikling på arbejdsmarkedet nu og i de kommende år.

Tusindvis af faglærte og ufaglærte beskæftigede seniorer kan komme i betragtning til en ret til tidligere pension. Det dækker bl.a. over mekanikere, elektrikere og SOSU’ere. Det er hænder, som arbejdsmarkedet ikke kan undvære.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mange danske virksomheder i både bygge- og servicesektoren fortsat må begrænse produktionen, fordi de mangler arbejdskraft. Tallene kommer kun få dage efter en omfattende rapport, der viste, at Danmark det seneste halvår gik glip af 35.000 arbejdspladser, fordi vi manglede arbejdskraft.

Danske virksomheder måtte opgive at besætte 35.000 stillinger i løbet af det seneste halvår. Det viser en ny rapport, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort i dag. Det store tal vækker opsigt og ærgrelse hos Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der savner politisk vilje til at gøre noget ved den stigende mangel på arbejdskraft.

Danske 60-64 årige er sjældnere i job end deres jævnaldrende i andre sammenlignelige lande. Det er en udfordring, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Stadigt færre danskere er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet. Men det går hurtigere i nogle kommuner end i andre. Hvis samtlige kommuner fik reduceret antallet af borgere, der står uden for arbejdstyrken, i samme omfang som den bedste tredjedel af kommunerne, kunne 19.000 flere danskere stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Manglen på arbejdskraft stiger år for år i hele landet. Men de nationale tal dækker over betydelige regionale forskelle fra branche til branche. Det er særligt den nordjyske industri, de sjællandske servicevirksomheder og Københavns byggeri, der må lægge en dæmper på produktionen, fordi de mangler medarbejdere.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i september steg med 3.100. Dermed fortsætter beskæftigelsen med at sætte nye rekorder. Det samme gør manglen på arbejdskraft dog også, og der er derfor behov for politiske initiativer, hvis opsvinget skal fortsætte.

Tal for 4. kvartal fra Danmarks Statistik viser, at hver ottende virksomhed i industrien er tvunget til at begrænse produktionen på grund af mangel på arbejdskraft. Dermed er manglen på arbejdskraft på industriens område værre end i årene op til finanskrisen.

Det er den private sektor, der de seneste fem år har båret beskæftigelsesfremgangen. Men det billede er ved at ændre sig. I 2018 er den offentlige beskæftigelse indtil videre steget med 6.000. Hvis udviklingen fortsætter, kan det forværre manglen på arbejdskraft for de danske virksomheder.

7 ud af 10 jobcentre oplever, at manglen på arbejdskraft inden for det seneste år er vokset i deres kommune. Endnu flere forventer, at den vil vokse yderligere i det kommende år, og næsten hver andet jobcenter frygter endda, at manglen kan få konsekvenser for den kommunale velfærd. Det er særligt virksomhedernes appetit på faglært arbejdskraft, som jobcentrene har problemer med at mætte.

Flere og flere danske virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Det er et stort problem, fordi det kan betyde, at virksomhederne må takke nej til ordrer. Det vil betyde, at Danmark går glip af produktion og arbejdspladser, hvis virksomheder bliver nødt til at flytte deres aktiviteter ud af Danmark for at finde medarbejdere

Der er turbo på det danske arbejdsmarked, og der er brug for flere hænder. Den voksende mangel på arbejdskraft understreger kommunernes ansvar for at hjælpe ledige til aktivt at søge job, men der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at få ledige ind på arbejdsmarkedet.

Udenlandske medarbejdere er en vital del af det danske arbejdsmarked.

Fleksjobordningen fortsætter fremgangen, og der er nu flere personer i fleksjob end nogensinde før. Samtidig er den samlede tilgang til fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og førtidspension tilbage på samme niveau som før reformen i 2012, så reformen har ikke nedbragt antallet af offentligt forsørgede.