Beskæftigelse
I 35 kommuner får mere end hver tredje kontanthjælpsmodtager ingen indsats
6. maj 2019
DA Analyse
I 35 af landets 98 kommuner har kommunerne parkeret mere end hver tredje af de langvarige ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere på passiv forsørgelse uden at give dem hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet markant de seneste år. Det gælder både de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der skal stå klar til at påtage sig et job i morgen, og de aktivitetsparate, der skal have en ekstra hjælp og indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Ifølge de gældende regler skal kommunerne give aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere det første aktive tilbud senest efter 6 måneder. Herefter skal borgerne have et tilbud mindst én gang om året.
Alligevel har 35 kommuner ladet mere end hver tredje af deres aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere være på passiv kontanthjælp i minimum 52 ud af 65 uger uden at hjælpe og tilbyde borgeren en aktiv indsats for at komme i job.
Det er problematisk, fordi der er solid dokumentation for, at en tidlig og beskæftigelsesrettet indsats er afgørende for at få folk i job og få personer med andre problemer end ledighed tættere på arbejdsmarkedet.
De 35 kommuner med en særlig høj andel af passive aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere uden aktiv indsats spænder bredt over hele landet. For 22 af de 35 kommuner gælder desuden, at de har øget andelen af passive kontanthjælpsmodtagere fra 2017 til 2018.
I sjællandske kommuner som Furesø, Dragør, Tårnby og Høje Taastrup var omkring halvdelen eller flere af de langvarige forløb uden en aktiv indsats for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 2018.
Der findes imidlertid solid, forskningsbaseret viden om, hvad der skal til for at bringe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet og i job, jf. Væksthusets Forskningscenter.
Bl.a. står det klart, at en jobrettet indsats – dvs. virksomhedspraktik, løntilskud, småjob mv. – kombineret med én eller flere andre indsatser af eksempelvis social- eller behandlende karakter, er den mest effektive måde at få udsatte borgere i arbejde. Borgere, der slet ingen indsats får, står ikke blot stille men bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne løbende understøtter, at den enkelte bevarer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
I nogle kommuner er halvdelen eller flere langvarige aktivitetsparate passive
På landsplan har der været et fald i antallet af passive aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager fra 17.300 personer i 2017 til ca. 14.000 personer i 2018, svarende til 19 pct. færre.
De fleste af kommunerne har reduceret antallet i takt med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. På landsplan er andelen af langvarige aktivitetsparate uden aktiv indsats faldet fra 29,5 pct. i 2017 til 25,5 pct. i 2018.
En del af passive kontanthjælpsmodtagere kan være fritaget fra aktivering i en periode i de pågældende kommuner.
Stigningen i antal passive kontanthjælpsmodtagere er foregået samtidigt med, at virksomhederne melder om udbredt mangel på arbejdskraft, som koster vækst og beskæftigelse i Danmark.
Hvis virksomhederne skal kunne tiltrække medarbejdere, kræver det blandt andet, at kommunerne hjælper personer uden for arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet via en aktiv og beskæftigelsesrettet indsats, fx virksomhedspraktik eller lignende.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Arbejdsmarkedsbalance viser, at der er mangel på arbejdskraft inden for både ufaglærte og faglærte stillinger i alle egne af landet. Det gælder stillinger inden for bl.a. bygge og anlæg, hotel, restauration, køkken og kantine samt rengøring ejendomsservice og renovation.
Sådan har vi gjort
Opgørelsen er foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk over andelen af langtidsledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere uden aktivering. Opgørelsen dækker hele året 2017 og 2018.
Opgørelsen viser, hvor stor en andel af de aktivitetsparate, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, som ikke har modtaget aktivering inden for perioden på 65 uger.
Andelen af personer uden aktivering er beregnet som antallet uden aktivering divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger.
Målingen tager ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. Forskellen i antallet af langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for aktivering, må forventes at være begrænset fra år til år. Mellem kommunerne kan andelen fritagne personer variere, hvilket dog ikke er muligt at afdække nærmere med datakilden.