Beskæftigelse

Kontanthjælpsloft sikrer økonomisk gevinst ved arbejde

DA Analyse

Kontanthjælpsloftet bidrager til, at kontanthjælpsmodtagere har økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Uden loftet vil gevinsten ved arbejde være meget begrænset for f.eks. enlige forsørgere. Det midlertidige børnetilskud betyder, at en stor del af gevinsten ved arbejde, som kontanthjælpsloftet medfører, er væk.

I oktober 2016 trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Det lagde et loft over, hvor meget det samlet set er muligt at modtage i kontant- eller uddannelseshjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Kontanthjælpsloftet har sikret, at gevinsten ved at komme i arbejde er blevet større. Loftet har blandt andet betydet, at en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn har en økonomiske gevinst ved at komme i arbejde på knap 4.400 kr. efter skat pr. måned, jf. figur 1. Det svarer til ca. 27 kr. i timen. Til sammenligning ville gevinsten kun være 1.300 kr. pr. måned eller knap 6 kr. pr. time, hvis der ikke var et kontanthjælpsloft.

For en enlig med tre børn er forskellen endnu større. Her er den økonomiske gevinst over 4.600 kr., når kontanthjælpsloftet er i spil, mens den uden loftet ville have været ca. 600 kr.

 

Fra 1. januar 2020 trådte et midlertidigt børnetilskud i kraft. Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse, jf. boks 1. Tilskuddet består af et beløb pr. barn samt et ekstra beløb til enlige forsørgere. Tilskuddet kan ikke overstige det beløb, som familien har mistet som følge af kontanthjælpsloftet.

Det midlertidige børnetilskud fungerer som en delvis tilbagerulning af kontanthjælpsloftet, og reducerer gevinsten ved at komme i arbejde for kontanthjælpsmodtagere med børn.

For en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn er den økonomiske gevinst i dag 2.500 kr. pr. måned efter skat. Gevinsten er dermed reduceret med knap 1.900 kr. sammenlignet med tilfældet, hvor kontanthjælpsloftet fik lov til at have fuld effekt, jf. figur 1 ovenfor.

Også for par på kontanthjælp mindsker det midlertidige børnetilskud gevinsten ved at arbejde. For et par med to børn ville gevinsten ved, at den ene kom i arbejde være 2.300 kr., hvis loftet havde fuld effekt. Det midlertidige børnetilskud reducerer gevinsten til 1.500 kr. pr. måned, jf. figur 2.

 

Uden det midlertidige børnetilskud er kontanthjælpen mv. over minimumsbudgettet

Det midlertidige børnetilskud blev indført for at sikre bedre økonomiske vilkår til kontanthjælpsfamilier. Imidlertid gav kontanthjælpen mv. i forvejen langt de fleste en indkomst, som er over et minimumbudget udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det gælder uanset, om man kigger på kontanthjælpsmodtageres disponibel indkomst med eller uden det midlertidig børnetilskud For eksempel har en enlig forsørger med to børn 5.200 kr. mere til rådighed om måneden end minimumsbudgettet, når det midlertidige børnetilskud indregnes. Når der ses bort fra det midlertidige børnetilskud, har en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn en disponibel indkomst om måneden, der er ca. 3.400 kr. over minimumsbudgettet. Kun kontanthjælpsmodtagere uden børn har et rådighedsbeløb, som ikke ligger over minimumsbudgettet, jf. figur 3.

Minimumsbudgettet er det niveau, hvor det er muligt at leve et sundt liv med mulighed for deltagelse i familie- og samfundsmæssige sammenhænge. Udover basale behov såsom husly, mad og drikke, indeholder budgettet også udgifter til grundlæggende personlig hygiejne og pleje, gaver til børnefødselsdage, at kunne betale kontingent til fx et medlemskab i en fodboldklub for ens børn samt til at tage en tur i Tivoli mv. om året, hvis man har børn, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed.  

 

Boks 1

Kontanthjælpsloftet
Fra 1. oktober 2016 er der blevet lagt et loft over, hvor meget det samlet set er muligt at modtage i kontant- eller uddannelseshjælp, boligstøtte og særlig støtte. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke modtager boligstøtte eller særlig støtte, bliver ikke berørt af loftet.

Grænsen for kontanthjælp inkl. supplerende ydelser afhænger blandt andet af alder, om man er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Hvis de samlede ydelser er over grænsen, vil den pågældende kontanthjælpsmodtager modtage mindre i særlig støtte eller boligstøtte.

Midlertidigt børnetilskud

Fra januar 2020 (men med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019) blev et midlertidigt børnetilskud indført. Børnetilskuddet er skattefrit og tildeles til forældre i kontanthjælpssystemet. Det kan ikke overstige det beløb, som man har mistet for følge af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen (i dag: selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse).

Det månedlige tilskud udgør 700 kr. pr. barn for forældre på de laveste ydelser, 600 kr. pr. barn af enlige kontanthjælpsmodtagere og 550 kr. pr. barn for øvrige i målgruppen. Hertil kommer et supplerende tilskud på 650 kr. uafhængigt af antallet af børn til enlige forsørgere. Tilskuddet gives til forældre i kontanthjælpssystemet med børn i alderen 0-14 år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

 

 

Boks 2 - Sådan har vi gjort

Beskæftigelsesgevinsten opgøres som forskellen i den disponible indkomst for en person, som modtager kontanthjælp, og en person, som er i fuldtidsbeskæftigelse til en løn svarende til grundlønnen inkl. fritvalgs lønkonto-bidrag for en ufaglært butiksmedarbejder (19.789 kr. + 6% pr. 1. marts 2021), jf. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handels Butiksoverenskomst for 2020-2023. Den disponible indkomst er opgjort ved hjælp af Finansministeriets Familietypemodel (februar 2021). Beskæftigelsesgevinsten er opgjort efter skat.

Ved beskæftigelse ses der bort fra pensionsindbetaling, mens der ved beregning af den disponible indkomst tages højde for udgifter til fagforening, a-kasse og transport. Transportudgifter antages at være 500 kr. pr. måned. Beskæftigelsesgevinsten pr. time findes ved at dividere den månedlige gevinst med 160,33 timer. Det forudsættes i beregningerne, at kontanthjælpsmodtagerne ikke er berørt af 225-timersreglen. Det forudsættes desuden, at kontanthjælpsmodtagerne er fyldt 30 år, samt at kontanthjælpsparrene er ægtefæller og dermed har gensidig forsørgerpligt. I scenarierne, hvor de har børn, er 1. barn 3-6 år, mens 2. og 3. barn er 7-14 år.

Minimumsbudgettet tager udgangspunkt i Rockwool Fondens Forskningsenheds opgørelse heraf for 2015, jf. analysen Minimumsbudget for forbrugsudgifter (2016). Budgettet er fremskrevet til 2021-priser på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks opdelt på hovedgrupper. I opgørelsen forudsættes enlige at være kvinder mellem 30-49 år, mens et par består af mand og kvinde mellem 30-49 år. Desuden ligges det til grund, at 1. barn er 3-6 år, 2. barn 7-10 år og 3. barn 11-14 år. For 2. og 3. barn betragtes drenge, da udgifterne til drenge er størst. Udgifterne til drenge og piger mellem 3-6 år er de samme i minimumsbudgettet.

Bragt i Policy Wacht den 

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE