Arbejdsmiljø og sundhed

anbefalinger er solidt grundlag for fremtidens arbejdsmiljø

Pressemeddelelse

De nye anbefalinger fra Ekspertudvalget vedrørende arbejdsmiljøindsatsen er en reel gentænkning af indsatsen på arbejdsmiljøområdet, så den fremover tager udgangspunkt i de enkelte arbejdspladser.

I dag offentliggøres resultaterne af arbejdet i Ekspertudvalget vedrørende arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen nedsatte sidste år. Udvalget har gennem et år forsøgt at nytænke grundlaget for den fremtidige arbejdsmiljøindsats i Danmark.

Ekspertudvalget anbefaler, at der sættes ind på en række kerneområder:

  • Arbejdsmarkedets parter skal være med til at fastsætte mål for arbejdsmiljøindsatsen i de enkelte brancher.
  • Arbejdstilsynet skal være skarpere til at udvælge, hvilke virksomheder det kontrollerer, og det skal have bedre muligheder for at tilpasse sanktioner til den enkelte virksomhed.
  • Arbejdsmiljøreguleringen skal være bedre og mere forståelig.
  • Fremtidig forskning i arbejdsmiljø skal i højere grad prioriteres, så evidens og arbejdsmiljøindsats hænger bedre sammen.

Viceadministrerende direktør Pernille Knudsen:

”Ekspertgruppens anbefalinger giver et godt afsæt til at styrke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark yderligere med fokus på arbejdspladsernes virkelighed og behov.

Langt de fleste virksomheder i Danmark har et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor der ikke er behov for tilsyn fra myndighederne. Det er derfor, vi i Ekspertudvalget anbefaler, at tilsynet bliver gjort endnu mere risikobaseret, så Arbejdstilsynets ressourcer bliver brugt der, hvor der er reelle problemer.

For DA har det også været vigtigt at understrege, at det altså ikke står så skidt til med arbejdsmiljøet, som man nogle gange får indtryk af. Alle tal peger i stort set samme retning, nemlig at vi har et rigtig godt arbejdsmiljø i Danmark."

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED