Der blev i går opnået politisk enighed om den såkaldte forordning 883, der regulerer EU-borgeres adgang til dagpenge i andre lande end borgerens hjemland. Aftalen betyder, at EU-borgere i fremtiden vil få adgang til dagpenge i et andet medlemsland efter blot en måneds arbejde i landet. Det ærgrer Erik E. Simonsen, underdirektør i DA, der dog kvitterer for den stærke danske indsats for at lande det bedst mulige kompromis.

Danske 60-64 årige er sjældnere i job end deres jævnaldrende i andre sammenlignelige lande. Det er en udfordring, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Danske virksomheder bruger milliarder på at holde deres medarbejderes viden up to date. Ud over den offentlige AMU-aktivitet er der ofte tale om interne kurser, sidemandsoplæring eller kurser på det private marked.

Stadigt færre danskere er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet. Men det går hurtigere i nogle kommuner end i andre. Hvis samtlige kommuner fik reduceret antallet af borgere, der står uden for arbejdstyrken, i samme omfang som den bedste tredjedel af kommunerne, kunne 19.000 flere danskere stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter- og videreuddannelser fylder meget på de danske virksomheder. I den private sektor blev der i 2017 alt i alt brugt 15 mia. på at styrke medarbejdernes kompetencer. Til sammenligning brugte staten blot 0,7 mia. kr. til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Ret til tidlig tilbagetrækning på folkepension, som foreslået af Socialdemokratiet, kan for en enlig FH’er eller et FH-par være mere økonomisk attraktivt end efterløn. Det skaber en risiko for, at langt flere end forventet vil benytte en ret til tidlig pension. Forlader mange seniorer arbejdsmarkedet, vil det forøge problemerne med mangel på medarbejdere.

3F bør glæde sig over, at trepartsaftalen fra 2016 har bidraget til at skabe tusindvis af nye praktikpladser i stedet for at ærgre sig over en marginal stigning i andelen af korte aftaler.

Det er ganske enkelt misforstået. Så kort kan konklusionen i en ny undersøgelse fra SeniorArbejdsliv opsummeres. I undersøgelsen, der bl.a. er omtalt på Avisen.dk, konkluderes det, at danskere i stillesiddende arbejde har markant bedre muligheder for at tilpasse deres hverdag end dem, der har et mere fysisk arbejdsliv, hvor de går, står og løfter.