Et lavere minimumsbeløb i beløbsordningen kan hjælpe danske virksomheder med at rekruttere fra flere forskellige fagområder. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne kan dumpe lønnen.

Mere udenlandsk arbejdskraft samt flere ældre på arbejdsmarkedet er nogle af de tiltag, som DA har spillet ud med for at løse den aktuelle mangel på arbejdskraft. Derfor er det også meget positivt, at vismændene i deres seneste rapport anbefaler at sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere. Vismændenes har desuden analyseret sig frem til, at der et stort potentiale for at øge beskæftigelsen blandt seniorer.

Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var i aktivering i 8 pct. af den tid, de var på kontanthjælp i 1. kvartal 2020. Det svarer til 3 timer om ugen. Resten af tiden modtog de ingen beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedets parter og regeringen har her til formiddag indgået en mini-trepartsaftale. Aftalen indeholder et par gode elementer, men den er en dråbe i havet i forhold til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft. Nu må politikerne på banen med løsninger, der reelt kan øge arbejdsudbuddet.

Nye tal viser, at virksomhederne har ekstremt svært ved at rekruttere medarbejdere. Fra december 2020 til maj 2021 var der 110.000 forgæves rekrutteringer, hvilket er det højeste antal siden foråret 2008. Tallene slår fast med syvtommersøm, at mangel på arbejdskraft er Danmarks absolut største udfordring lige nu.

Et fejlskøn på 2 mia. kr. fra Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med Trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder fra maj 2020 kan vise sig at blive dyr for virksomhederne. Fejlskønnet betyder nemlig, at Børne- og Undervisningsministeriet lægger op til at sende en ekstraregning til virksomhederne på 2,5 mia. kr. i form af et øget AUB-bidrag.

Lizette Risgaard, formand for FH, beskylder i JP arbejdsgiverne for at gå over grænsen i jagten på flere medarbejdere. Hun er fortørnet over, at vi gerne ser mere udenlandsk arbejdskraft komme til Danmark.