Stressdebatten er blevet en fortælling om et generelt arbejdsmiljøproblem. Men data peger i en anden retning: Alvorlig stress rammer skævt – og kræver derfor løsninger, der ikke kun retter sig mod arbejdspladsen.

Alvorlig stress kræver handling. Men vi finder kun de rette løsninger, hvis vi skelner mellem hverdagspres og langvarig, sundhedsskadelig stress – og ikke gør arbejdet til hele forklaringen.

Stress har store menneskelige konsekvenser. Derfor ærgrer det os, når DM læser vores analyse som en bagatellisering af stress frem for et ønske om en mere nuanceret debat om årsager og løsninger.

Køn og alder har stor betydning for stressniveauet – og særligt unge kvinder skiller sig desværre negativt ud – mens hverken uddannelse, branche eller jobtype ser ud til at gøre den store forskel.

Arbejdet bliver ofte fremhævet som en central forklaring på stress. Men de lønmodtagere, der arbejder mest, er ikke dem med det højeste stressniveau – snarere tværtimod.

En mere nuanceret forståelse af stress og mistrivsel er afgørende, hvis vi vil sætte ind dér, hvor behovet er størst. Derfor lancerer DA en ny, omfattende kortlægning af danskernes mentale sundhed – med særligt fokus på stress blandt lønmodtagere – sammen med et politisk udspil.

De fleste målinger af stress bygger på selvvurderede følelser af pres i en kortere periode. Ser man i stedet på alvorlig stress, tyder nye tal på, at omkring 5-6 pct. af lønmodtagerne har et alvorligt stressniveau.

Stress er et komplekst fænomen, som kræver flerstrengede løsninger. Derfor bakker vi op om løsninger, der skabes i fællesskab, så indsatsen løftes bredt og fra flere sider.