Arbejdsmiljø og sundhed
Der er brug for mere præcision i den måde, vi taler om stress
22. juni 2026
Debatindlæg
Stress skal tages alvorligt. Men hvis vi vil forstå problemets reelle omfang, er vi nødt til at skelne mellem følelsen af stress og alvorlige stressreaktioner.
- Af Anders Borup Christensen, Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Har du følt dig stresset i de seneste to uger? Det spørgsmål er der mange, der kan svare ja til. Faktisk svarer 19 pct. af lønmodtagerne i DA’s nye, store kortlægning af stress og trivsel blandt danske lønmodtagere, at de har følt sig stressede i løbet af de seneste to uger.
Det er et stort antal. Men er det så et retvisende billede på omfanget af alvorlig stress i Danmark? Næppe.
Hertil er spørgsmålet alt for simpelt og vil fx afhænge af, hvad man lægger i ordet ”stresset”. Man er nødt til at skelne mellem følelsen af stress og dét at have en reaktion på stress. Det er det sidste, som er alvorligt og kan have store konsekvenser for den enkelte. At man kortvarigt føler sig stresset, er i sig selv ikke farligt. Derfor bør debatten i langt højere grad fokusere på stressreaktioner fremfor stressfølelser.
I DA’s undersøgelse af stress og trivsel blandt danske lønmodtagere har vi målt stressniveauet ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) – et videnskabeligt anerkendt spørgeskema. Spørgsmålene handler om, i hvilken grad man oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart eller belastende i den seneste måned. Der gives point ud fra 10 spørgsmål, som giver en samlet score mellem 0 og 40 point. Jo højere score, desto højere stressniveau.
Men hvor ligger grænsen for et højt stressniveau så?
I DA’s analyse er grænsen fastlagt ud fra, om personerne efterfølgende har modtaget sygedagpenge. Det bruges som indikator for, at de har haft en stressreaktion og er blevet sygemeldt fra arbejdet. På den måde kan grænsen for et for højt stressniveau empirisk fastsættes til en score på mellem 25 og 40 point. Med den tærskelværdi vurderes 6 pct. af de danske lønmodtagere at have et højt stressniveau i marts 2025, hvor undersøgelsen blev gennemført.
Det tal er milevidt fra resultatet i Danskernes Sundhed, hvor PSS-skalaen også anvendes, og hvor man når frem til, at 26 pct. af lønmodtagerne har et højt stressniveau. Men hvad skyldes forskellen så?
Jo, DA’s grænseværdi har et helt andet empirisk ophæng end Danskernes Sundhed, hvor den anvendte tærskel på 18 point (og derover) ikke bygger på empiri, men stammer helt tilbage fra 2010 og alene er fastsat efter de 20 pct., der dengang scorede højest på stressskalaen. Den er med andre ord arbitrær og bygger derfor ikke nødvendigvis på personer, der er i risiko for at få alvorlig stress. Tallene fra Danskernes Sundhed kan derfor ikke bruges til at sige noget om omfanget af alvorlig stress.
Alligevel fremhæves de 26 pct. stressede lønmodtagere fra Danskernes Sundhed igen og igen i debatten. Det er ærgerligt og misvisende.
Når de samfundsøkonomiske konsekvenser af stress skal vurderes, gør det selvsagt en kæmpe forskel om det er 6 pct. eller 26 pct. af lønmodtagerne, der vurderes til at have et højt stressniveau. Lad os tage stress alvorligt – men uden at tale hele arbejdsmarkedet ind i en krise.
Debatindlæg bragt i Børsen den 22. juni 2026.