Arbejdsmiljø og sundhed
Sådan har DA målt omfanget af stress blandt lønmodtagere
1. maj 2026
Artikel
Hvor mange lønmodtagere oplever et højt stressniveau – og hvor bør grænsen sættes?
DA har taget afsæt i den videnskabeligt anerkendte stressskala (PSS), for at måle stressniveauet blandt danske lønmodtagere. Her gennemgår vi, hvordan vi har fastlagt grænsen for højt stressniveau, og hvordan vores resultater forholder sig til andre danske og internationale opgørelser.
Måling af stress med PSS-skalaen
I vores undersøgelse af omfanget af stress blandt lønmodtagere har vi målt stressniveauet med Perceived Stress Scale (PSS) – et videnskabeligt anerkendt og valideret spørgeskema udviklet af Cohen. Skalaen består af 10 spørgsmål om, hvordan man har haft det de seneste 30 dage, jf. bilag 1. Spørgsmålene handler om, hvorvidt man har oplevet sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart eller belastende. Svarene gives på en fempunktsskala fra:
- 0 = aldrig
- 4 = meget ofte
Den samlede score kan derfor ligge mellem 0 og 40 point. Jo højere score, desto højere stressniveau.
Hvor har DA sat grænsen for højt stressniveau?
Der findes ikke en officielt fastsat klinisk grænse for, hvornår et stressniveau kan betegnes som ”højt”. Derfor har vi – med afsæt i flere faglige kilder og analyser – fastlagt en operationel grænse for højt stressniveau.
På den baggrund har vi vurderet, at et højt stressniveau ligger mellem 25 og 40 point på PSS-skalaen. Med denne afgrænsning falder 6 pct. af lønmodtagerne i kategorien ”højt stressniveau”, jf. figur 1.
Grænsen er fastlagt ud fra tre forhold:
1) Sammenhæng med sygedagpenge
Vi har analyseret sandsynligheden for at overgå til sygedagpenge i perioden fra besvarelsestidspunktet (marts–april 2025) og frem til oktober 2025. Sygedagpenge anvendes som en indikator for, om man har fået en stressreaktion og er blevet sygemeldt med stress fra sit arbejde.
Andelen, der tilgår sygedagpenge, stiger i takt med højere PSS-score. Stigningen bliver tydeligere, når scoren overstiger cirka 22 point, jf. figur 2. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kender årsagen til, hvorfor en person modtager sygedagpenge. Den behøver ikke nødvendigvis være relateret til stress. Det er derfor stigningen i andelen, og ikke selve niveauet, der har informationsværdi.
For at fastlægge en konkret grænse for højt stressniveau, dvs. den PSS-score hvor der er en forhøjet sandsynlighed for at blive sygemeldt med stress, gennemføres en regressionsanalyse af sammenhængen mellem scoren og sygedagpenge. Regressionsanalysen kontrollerer for hhv. køn, alder, uddannelsesniveau og om personen har børn under 10 år. Personer, der allerede var på sygedagpenge op til eller på svartidspunktet, er ekskluderet.
Regressionen viser, at det først er ved en score på 24–25 point, at sandsynligheden for at tilgå sygedagpenge er statistisk signifikant højere end for personer, der scorer 14–15 point, jf. figur 3. Scoren er grupperet i analysen, så der er nok observationer i regressionsanalysen, som bruges til at fastlægge grænsen for højt stress.
2) Overensstemmelse med Lægehåndbogen
Ifølge Lægehåndbogen (Sundhed.dk, 2025) anses en PSS-score over ca. 25 generelt som behandlingskrævende, hvilket dermed indikerer et usundt – og højt – stressniveau. DA’s grænse ligger dermed på linje med denne vurdering.
3) Sammenhæng med selvrapporteret stresssygemelding
I DA’s survey angiver 5 pct. af lønmodtagerne, at de har været sygemeldt med stress det seneste år. Det ligger tæt på de 6 pct., som DA på baggrund af PSS-metoden kommer frem til, har et højt stressniveau på måletidspunktet.
Hvad siger andre om grænsen for stress?
Internationale studier
Internationalt anvendes ofte følgende opdeling (Se bilag 2)
- 0–13: lavt stressniveau
- 14–26: moderat stressniveau
- 27–40: højt stressniveau
Denne tredeling deler skalaen i tre lige store intervaller, men der findes ikke en klar faglig begrundelse for netop denne afgrænsning. Med denne definition vil 3 pct. falde i kategorien ”højt stressniveau”.
Danskernes Sundhed/SDU
I Danskernes Sundhed (2025) anvendes en grænse ved 18 point. Denne tærskel stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2010 og er fastsat som de 20 pct., der dengang scorede højest. Metoden betyder, at grænsen afhænger af fordelingen i befolkningen. I en population med generelt lavt stressniveau vil tærsklen være lavere end i en population med højere stressniveau.
I rapporten fra 2025 fremgår det, at der ikke er tale om en klinisk grænseværdi, men en relativ grænseværdi. Det betyder, at den ikke kan bruges til at måle omfanget af stress, men kan være relevant at bruge til at se på udviklingstendenser og mønstre i forskellige sociodemografiske grupper.
Da den midterste score er 20 point, vil en score på 18 betyde, at man svarer overvejende positivt på spørgsmålene. Hvis man scorer 20 point, kan det for eksempel afspejle, at man har svaret ’indimellem’ på alle spørgsmål. Da dette ofte kan være udtryk for kortvarig stress, anvendes i rapporten som nævnt en grænseværdi på 25, hvor kategorien ’højt stressniveau’ dermed kun omfatter de scorer, der med større sandsynlighed indikerer længerevarende stress. Valget af afgrænsning på 25 sikrer, at analysen giver et mere troværdigt indblik i, hvem der udviser et højt stressniveau på svartidspunktet, og hvad der påvirker det.
Hvis grænsen sættes ved 18 point, vil 33 pct. af lønmodtagerne falde i kategorien ”højt stressniveau”.
Lægehåndbogen (Sundhed.dk)
Ifølge Lægehåndbogen (Sundhed.dk) har flere studier anset en score over 17–18 som anledning til bekymring, mens en score over ca. 25 anses som behandlingskrævende.